Læs vores kommentar til retningslinjer her
Dansk Center for Hjernerystelse har offentliggjort at de har nedsat en arbejdsgruppe der skal udarbejde nationale kliniske retningslinjer inden for hjernerystelse. Faktisk de første vi får på området i Danmark. Vi bifalder i høj grad at arbejdsgruppen består af blandt andre Dansk Neurologisk Selskab og Danske Fysioterapeuter*. Men vi undrer os over især Dansk Selskab for Kiropraktik er med.1 De er formentlig med på grund af nakken, men da kiropraktik er at anse for en alternativ behandling uden videnskabelig dokumentation bag sig, virker det underligt. Vi håber dog selvfølgelig på at de overrasker os positivt.
De nationale kliniske retningslinjer skal henvende sig til personer over 18 år, med diagnosticeret hjernerystelse fra hospital eller egen læge, og med vedvarende symptomer på mere end fire uger. Hvorfor lige fire uger, ved vi ikke. Kigger vi på konsensus, er det 14 dage eller tre måneder for voksne. Børn, som de ikke beskæftiger sig med, er derimod fire uger.2 De kigger desuden kun på ikke-farmakologiske behandlinger. Derfor omhandler retningslinjerne ikke medicin, hvilket vi mener er problematisk jf. myte 28.
Videnskabeligt problem
Det mest problematiske er dog denne udtalelse fra centerets daglige leder, Hana Mala Rytter:
… selvom den Nationale Kliniske Retningslinje ikke finder evidens for, hvorvidt en behandling har en effekt, så betyder det ikke, at behandlingen ikke virker, men blot at der mangler forskning på området.
Hana Mala Rytter, Leder af Dansk Center for Hjernerystelse.3
At påstå at manglende evidens blot betyder at der mangler forskning på området, er uvidenskabeligt. Det er selvfølgelig rigtigt at det kan være tilfældet – at manglende evidens skyldes manglende forskning på området. Men det kan i høj grad os skyldes at en given behandling faktisk ikke virker eller at den ikke er plausible (se eksempelvis myte 11 og myte 29). Vi kan selvfølgelig håbe på, at Hana Mala Rytter er fejlciteret. Men det er sandsynligt at det ikke er tilfældet blandt andet jævnfør det efterfølgende citat:
Den Nationale Kliniske Retningslinje vil kunne skabe klarhed over, hvad der findes af forskningsmæssig evidens, og hvad der mangler forskning om.
Hana Mala Rytter, Leder af Dansk Center for Hjernerystelse.3
Konklusion
Her pointeres igen at det der ikke er evidens for, det mangler der forskning om. Det bliver dog ikke mere korrekt at af blive gentaget. Hvis tilgangen til evidensbaserede retningslinjer er, at det der ikke er evidens for, det mangler der forskning om, så kan vi ende med et rigtigt skidt produkt. Produktet kan faktisk ende med i at være til mere skade end gavn. Flere af de behandlingsformer der tilbydes hjernerystelsesramte pt., er nemlig evidenssvage. Og det er altså ikke kun fordi der mangler forskning herom. Blandt andet vil det kunne være en udfordring når der kigges på effekten af manuel behandling, som vi også tidligere har kigget på.
Som sagt i starten er der heldigvis nogle rigtigt gode organisationer i arbejdsgruppen bag, så vi er fortrøstningsfulde i forhold til hvad de ender op med. De har umiddelbart sagt at de nationale kliniske retningslinjer for hjernerystelse vil være klar i efteråret 2020, så der er jo ikke andet for end at vente og se hvad der sker. Det bliver i hvert fald interessant at se hvad de syv punkter der nævnes3 giver af slutprodukt.
Noter
* herunder Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi og Dansk Selskab for Sportsfysiologi
Referencer
- https://dcfh.dk/national-klinisk-retningslinje/ (hentet 17. december 2019)
- McCrory P, Meeuwisse W, Dvorak J, et al. Br J Sports Med. doi:10.1136/ bjsports-2017-097699
- Ny klinisk retningslinje behandler syv områder, Dansk Center for Hjernerystelse 17. december 2019, hentet 30. april 2022
