Negative effekter af ikke-evidensbaseret information

Et nyligt studie fra Canada har kigget på effekten af den diagnostiske terminologi på kognitive, emotionelle og post-commotionelle følger efter mild hjerneskade – altså hjernerystelse.1 Flere studier påstår at de begreber der bruges når diagnosen gives, kan være en medvirken faktor i forventningen til og rehabilitering af mild hjerneskade.2,3

Studiet konkluderer at der ikke er forskel på om man kalder det mild hjerneskade eller hjernerystelse i forhold til at komme sig. Men studiet kommer dog frem til, at præsentation af informationen om selve skaden, kan have en effekt. Samlet set giver studiet begyndende dokumentation for de potentielle negative effekter af ikke-evidensbaseret information, men henblik på at komme sig efter en hjernerystelse. Studiet er bestemt ikke det bedste i verden, og generaliserbarheden er uvist, hvilket forskerne også selv siger. Men det er interessant, med tanke på hvor meget ikke-evidensbaseret information der er på området generelt. Det er måske ikke helt så ufarligt at påstå ikke-dokumenterede behandlinger virker, som de alternative behandlere selv påstår?

Referencer

  1. Sekely A., Dhillon S. & Zakzanis K.K., Applied Neuropsychology: Adult 2020, doi:10.1080/23279095.2020.1775599
  2. Weber, M., & Edwards, M.G., Brain Injury 2010, 24:11, 1364–1371. doi:10.3109/02699052.2010.507110
  3. Kempe, C.B., Sullivan, K.A., & Edmed, S.L. ,The Clinical Neuropsychologist 2013, 275, 762–778. doi: 10.1080/13854046.2013.795245
Del artiklen på
Facebooktwitterlinkedin
Følg os på følgende sociale medier
Facebooktwitterlinkedininstagram

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *