Hjernerystelse | Commotio Danmark

Kan S100B måles gennem spyt ved hjernerystelse

Kan S100B måles gennem spyt?

Når der skal måles S100B i forbindelse med en traumatisk hjerneskade, bliver dette gjort gennem en blodmåling. Dette er dels en invasiv måling, foruden at koste tid og penge. Derfor vil det være en fordel, hvis det var muligt at måle det på en anden måde, er selvfølgelig er mindre invasiv end en blodprøve, men også koster mindre tid og penge – kort sagt en måde der er nemmere.

Et nyt pilotstudie fra USA har kigget på netop dette problem.1 De har undersøgt hvorvidt S100B kan måles gennem spyt. 30 personer deltog i studiet, 15 med formodet traumatisk hjerneskade og 15 i en kontrolgruppe. Først og fremmest fandt de, at mængde af S100B var næsten fire gange så stor, som i blodet. Men endnu mere interessant var det, at de fandt at S100B i spyt var mindst lige så effektivt, som S100B målt i blodet, hvilket er et meget positiv resultat.

Da det dog er et pilotstudie, så er det nødvendigt med flere større studier, der kan bekræfte resultaterne. Og der skal også ses på relationen til de forskellige sværhedsgrader af traumatisk hjerneskade (mild, moderat og svær), foruden køn, etnicitet og alder. Men det virker umiddelbart spændende.

Referencer

  1. Janigro D. et al., Front. Neurol. 2020, doi: 10.3389/fneur.2020.00528

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *