For kort tid siden udgav vi en artikel om hvid substans og hjernerystelse – for netop her virker der til at være nogle påvirkninger der skal kigges på. Et nyt studie har ved hjælp af de såkaldte DTI-målinger og vedvarende symptomer efter hjernerystelse (VSEH).1 DTI står for Diffusion Tension Imaging (DTI) og de kiggede desuden på også dennes mere avancerede lillebror Diffusion Kurtosis Imaging (DKI). De bruges til at kigge på netop den hvide substans.
Studiets umiddelbare resultater viser at folk med VSEH har en dårligere mikrostrukturel helhed i den akutte fase, end de der ikke har det, samt end en rask kontrolgruppe.
Metode
Med studiet ønskede man dels at se på DTI i den akutte fase, da det oftest er senere i forløbet man har kigget. Man ønskede også at se på hvorvidt eventuelle ændringer i den hvide substans skyldtes traumet eller var præ-eksisterende, foruden at sammenligne DTI og DKI. Til at undersøge VSEH brugte man British Columbia Postconcussion Symptom Inventory. Til at undersøge kognition brugte man Vocabulary-testen fra Wechsler Abbreviated Scale of Intelligence.
Der deltog 176 personer med mild traumatisk hjerneskade i studiet – og 78 uden. Af disse var godt 35 % kvinder – og deltagerne var i gennemsnit omkring 28 år. En interessant del af studiet er, at de faktisk har kigget på både hospitals- og lægediagnosticerede tilfælde. Og her ser vi at godt 70 % af de der er diagnosticeret, faktisk er blevet det af lægen. Kun 30 % bliver på hospitalet. Hvis vi antager tallene er repræsentative, så vil det svare til at der i Danmark årligt er mellem 45.000 og 85.000 der rammes af hjernerystelse i større eller mindre grad. Herudover ser vi også, at andelen af hospitalsdiagnosticerede der udvikler VSEH er knap 29 %, mens andelen af lægediagnosticerede “kun” er 16 %. Det er interessante tal, men da det ikke er studies egentlige formål, er tallene kun interessante, mere end de er brugbar.
Resultater
Men hvad viste resultaterne så. De viste at patienterne med VSEH havde lavere fraktionel anisotropi (FA) og kurtosis fraktionel anisotropi, samt højere radial diffusivitet, end patienter der var kommet sig. Forskellen fandt man primært i hjernebjælken, corona radiata, capsula interna og i fibrene mellem thalamus og cortex cerebri. Når man kun kiggede på de ukomplicerede tilfælde, var det kun FA der var forskellige mellem de to grupper.
Forskellen mellem de med og uden VSEH blev dog reduceret, når man tog højde for resultaterne af den kognitive test. I følge forskerne betyder det, at den observerede forskel ikke kun var skabt af traumet, men at der var nogle allerede eksisterende afvigelser i den mikrostrukturen i den hvide substans, hos de der fik VSEH.
Forskellen mellem patienter uden VSEH og kontrolgruppen blev kun fundet ved DKI. Der var lavere kurtose-tal, som man fandt i capsula interna, lillehjernen, hjernestammen og thalamus.
Konklusion
Konklusionen er først og fremmest at personer der udviklede VSEH havde en dårligere mikrostrukturel helhed i den hvide substans, end både en rask kontrolgruppe og de der ikke udviklede VSEH. Da nogle af disse forskelle kan tilskrives præ-eksisterende forskelle, peger det på at VSEH muligvis skyldes prædisponerende faktorer.
Betyder det så, at DTI- og/eller DKI-scanninger fremadrettet kan bruges som diagnosticeringsværktøj eller lignende? Ikke på nuværende tidspunkt. Studiet viser at DTI har potentialet til at vise risikoen for VSEH, mens DKI har potentialet til at vise en akut hjernerystelse. Men vi er stadig meget langt fra at kunne bruge det i klinisk praksis. Det er stadig i sin helt spæde begyndelse. Vi mangler en masse viden endnu – blandt andet om normative værdier. Men det er spændende, og bliver et interessant område at følge de næste år.