Læs mere om de typiske spørgsmål ved hjernerystelse her
Du er blevet ramt af hjernerystelse, og ved nu ikke hvad du skal gøre – måske er det derfor du er kommet forbi her. Vi vil i det følgende prøve at skitsere hvordan du skal forholde dig det næste stykke tid, for at give kroppen og hjernen de bedste muligheder for at komme sig hurtigt.
Akutfasen
Akutfasen omfatter de første 24–48 timer efter hovedtraumet. I denne periode er det vigtigt både at være opmærksom på tegn på en mere alvorlig skade og at give kroppen mulighed for at komme sig gennem relativ hvile.
I denne periode anbefales relativ fysisk og kognitiv hvile. Det betyder, at du bør undgå hård fysisk aktivitet og aktiviteter, som tydeligt forværrer symptomerne, men du behøver ikke være sengeliggende eller undgå alle almindelige hverdagsaktiviteter. Lette aktiviteter og korte rolige gåture kan være passende, hvis de tolereres.
Du må gerne sove efter en hjernerystelse. Det er normalt ikke nødvendigt at blive holdt vågen eller vækket gentagne gange, hvis du er blevet vurderet, og der ikke er mistanke om en alvorligere hovedskade.1 Forsøg så vidt muligt at bevare en almindelig døgnrytme.
Søg akut lægehjælp, hvis der er tegn på en mere alvorlig hovedskade. Ved mistanke om hjernerystelse eller tvivl om, hvordan du skal forholde dig, bør du kontakte egen læge, lægevagten eller den regionale akuttelefon for rådgivning.* Ring 112 ved alvorlige eller hurtigt tiltagende symptomer. Hvis der er mistanke om en mere alvorlig skade, eksempelvis en blødning i eller omkring hjernen, kan observation på hospital eller yderligere undersøgelser være nødvendige.
Formår du at komme inden for seks timer kan de fleste skadestuer tjekke det der hedder S100B, for at vurdere hvorvidt en CT-scanning er nødvendig. Også efter seks timer, vil scanning nogle gange blive valgt.2 Dette er også i tråd med de skandinaviske retningslinjer.3 Det er dog værd at noterer sig, at en CT-scanning ikke kan vise om du har hjernerystelse, men bruges til at konstatere om der er blødning eller kraniebrud.4
Hvis du efter en samlet lægefaglig vurdering bliver sendt hjem, må du som regel gerne sove normalt.2 Det er normalt ikke nødvendigt at blive vækket gentagne gange. En pårørende bør dog kende faresignalerne og reagere ved tydelig forværring.
I denne fase anbefales det også at holde sig fra indtag af koffein,8 og alkohol. Det anbefales at spise som du plejer.
Genoptræningsfasen - gradvis tilbagevenden til hverdagen
Efter de første 24–48 timer anbefales det som udgangspunkt, at du gradvist begynder at genoptage dine almindelige fysiske, kognitive og sociale aktiviteter. I denne fase påbegyndes det man populært vil kalde genoptræningen – altså den fase hvor det for de fleste handler om gradvist at vende tilbage til hverdagen og øge aktivitetsniveauet i et tempo, der kan tolereres.
Fasen kan kaldes “genoptræning”, da de skader der er sket på hjernen, heles i denne fase, og man her påbegynder genoprettelsen heraf. Hjernen skal eventuelt “genlære” nogle af de færdigheder der kan være påvirket, herunder de mange stimuli den dagligt sorterer i. Perioden kan varierer fra alt mellem få dage til flere måneder eller år. For langt størstedelen drejer dig sig dog om under fire uger. 5
Aktivitetsniveauet bør øges gradvist med udgangspunkt i dine symptomer, dit funktionsniveau og de aktiviteter, du gerne vil tilbage til. Hjernerystelsestrappen kan bruges som et fleksibelt redskab til at planlægge en gradvis tilbagevenden. Den skal tilpasses den enkelte og erstatter ikke en sundhedsfaglig vurdering, hvis forløbet er kompliceret. Efter de første 24–48 timer er det som udgangspunkt hensigtsmæssigt gradvist at genoptage aktiviteter frem for at vente på fuldstændigt symptomophør. Både fysisk aktivitet og aktivitet generelt er fremmende for at komme sig. Derfor kan det også være en fordel at få testet hvad man kan holde til i en tolerancetest.
Sørg for hele tiden at bygge på de ting du kan, men find også ud af hvor din grænse går. Hav fokus på det du kan, ikke det du ikke kan. Og pas på med ikke at isolere dig fra omverdenen.
Hjernerystelsestrappen er ikke en fast protokol, der passer til alle. Nogle kan øge aktivitetsniveauet hurtigt, mens andre har behov for mindre trin, flere pauser eller støtte fra en sundhedsprofessionel. En let og kortvarig symptomstigning under eller efter aktivitet er almindelig og er ikke nødvendigvis tegn på skade. Hvis symptomerne bliver markant værre eller forbliver forværrede i længere tid, bør aktiviteten tilpasses. Dette er dog ikke farligt eller tegn på du har gjort noget forkert.
Det passende udgangspunkt varierer. For én person kan det være personlig pleje og en kort gåtur, mens en anden allerede kan tolerere længere eller mere krævende aktiviteter. Det er imidlertid vigtigt at få gjort noget, da inaktivitet medfører dekonditionering og dermed øget sandsynlighed for vedvarende symptomer. Dekonditionering betyder forsimplet, at du fralærer dig evner du havde tidligere. Når du herefter genoptager en aktivitet, vil denne kunne opleves svær og medføre opblussen af symptomer.
Anbefalingen mod at holde sig fra koffein er ikke længere gældende i denne fase, men det anbefales stadig at holde alkoholindtaget på et minimum.
Vedvarende symptomer efter hjernerystelse
Vedvarende symptomer efter hjernerystelse (VSeH), tidligere kaldet postcommotionelt syndrom (PCS), er betegnelsen for når symptomerne fra hjernerystelsen varer i længere tid end de forventede fire uger. Postcommotionelt syndrom betegnes ofte først efter tre måneder, men faktisk kan betegnelsen “vedvarende symptomer” bruges, som nævnt, efter fire uger, da det forventes at langt de fleste oplever klinisk helbredelse indenfor denne tidsramme.6 På nuværende tidspunkt har vi dog ikke konsensus for en standard definition af VSeH – vi arbejder kun med tidsrammen. Dette skyldes en stor heterogenitet i symptomerne. En definition baseret kun på tidsrammen for symptomerne, gør det usandsynligt at vi forstår problemet yderligere, og forbedre ikke chancerne for at finde virksomme behandlinger.6
Vedvarende symptomer skyldes ikke nødvendigvis en vedvarende hjerneskade som følge af hjernerystelse. Faktisk er det ikke unormalt at almindelige symptomer misfortolkes som stammende fra hjernerystelsen. Netop dette gør, at det er absolut nødvendigt at man får styr på eventuelle præ-eksisterende symptomer eller skader, når man laver undersøgelsen af VSeH.7
Det betyder også at behandlingsmulighederne pt. er små. Ikke mange behandlinger har vist sig effektfulde. Fysioterapi kan have en effekt hvis du har cervikale eller vestibulære problematikker, mens individspecifik aerobisk fysisk aktivitet (altså superviseret konditræning), også har vist sig virksomt helt generelt.6,7 Hvis du oplever nogle psykologiske reaktioner på vedvarende symptomer, eksempelvis depression eller angst, vil samtaler med eksempelvis en psykolog øge dine chancer for bedring.
Hvis du oplever VSeH, bør du derfor dels arbejde med fysiske aktivitet, men også se på om der er en adfærd, såsom undgåelsesadfærd, der skal arbejdes med. Og så bør alt du gør, tage udgangspunkt i dig og de ting du ønsker at kunne.
Vejledning efter hjernerystelse
Find vejledning efter hjernerystelse her: Vejledning efter hjernerystelse
Noter
* Dette er ikke bare vigtigt for dig og din sundhed, men kan også være relevant i forbindelse med en fremtidig potentiel forsikringssag.
Referencer
- Myte 12
- Myte 4
- Unden J. et al., BMC Medicine 2013, 11:50, doi: 10.1186/1741-7015-11-50
- Myte 27
- Patricios J.S. et al., BJSM 2023, 57, 695-711, doi:10.1136/bjsports-2023-107127
- Makdissi M. et al., BMJ 2017, 51:12, 958-968, doi:10.1136/bjsports-2016-097470
- Harmon K. et al., BMJ 2019, 53:4, 213-225, doi:10.1136/bjsports-2018-100338
- Troijan T. et al., Curr Sports Med Rep 2017, 16:4, 247-255, doi:10.1249/JSR.000000000000038