Studie #4 – Fodbold og hjernerystelser i Sverige

Fodbold og hjernerystelser i Sverige

Studiet “Concussion incidence and recovery in Swedish elite soccer ‐ prolonged recovery in female players”1 er et stort studie fra Sverige, der har kigget på hjernerystelse i elitefodboldklubber. 51 ud af 58 elitefodboldklubber i Sverige (de to bedste rækker på herre- og damesiden) deltog i studiet, hvilket gav 959 spiller. Det er et af de største studier lavet til dato med fodbold. De var fordelt på 389 kvinder og 570 mænd. Af disse, havde 363 haft en hjernerystelse tidligere – altså mere end 1/3 af alle spillerne.

De fulgte spillerne i 2017-sæsonen i Sverige, hvilket svarede til 25146 kamp-timer, og oplevede 30 hjernerystelser i perioden. Det gav en incidensrate på 1,19/1.000 spilletimer. Yderligere seks hjernerystelser blev observeret under træning. Så 83 % af hjernerystelserne er fundet i kamp.

Her var det værd at bemærke at de spillere der tidligere havde været udsat for en hjernerystelse, havde værre og flere symptomer, end de spillere der oplevede deres første hjernerystelse. De havde dog også flere baseline-symptomer. Der var dog ikke en sammenhæng mellem hovedpine/migræne, depression, ADHD, indlæringsvanskeligheder eller medicinbrug, og risiko for en hjernerystelse i studiet.

Tidligere har vi kigget på hovedstød (og dette studie), hvor vi nævnte at kvinder muligvis har større risiko for at få hjernerystelse ved hovedstød. I indeværende studie var den eneste registrerede hjernerystelse ved hovedstød netop hos kvinderne – under en træning. Ellers var det hovedsageligt spiller-spiller-kontakt der var årsagen til hjernerystelserne.

En vigtigt detalje, som studie også fik med, er at næsten syv af de spiller der blev ramt, svarende til knap 20 % af det samlede antal ramte i studiet, faktisk fortsatte med at spille videre. Studiet peger altså på, at der stadig er en mangel på viden blandt både spillere og personale omkring holdene.

Kønsforskelle

Studiet viste at kvinder havde værre umiddelbare symptomer og flere symptomer, end mænd. Denne forskel var væk efter fire uger, men tilbage igen efter tre måneder. Dette skyldtes at mændene alle var tilbage på banen efter 30 dage, hvorimod tre af de kvindelige spillere ikke var klar endnu efter 90 dage.

Kritik

Studiet har kun kigget på et enkelt år. Kigger vi på flere af de større epidemiologiske studier fra Nordamerika,2,3 vælger de at kigge over mere end et år. Kigger man på flere år, giver det et større udsnit og mere data, og dermed muligvis bedre muligheder for at være præcis i sine konklusioner.

Når vi kigger på kønsforskelle, er det begrænset hvad vi kan sige ud fra studiet. Det lægger sig umiddelbart op af andre studier i forhold til forskellen på kønnene, men da der “kun” var 36 hjernerystelser i alt, er datamængden også begrænset. Derfor er det også usandsynligt, at disse beregninger er generaliserbare. Her ville en større sample – evt. gennem indsamling over flere sæsoner end den ene, have været gavnlig. Resultaterne her af den årsag også blot interessante, men det kræver flere, og gerne endnu bedre, undersøgelser, for bedre at forstå forskellen på kønnene.

Et problem de selv tager fat i er, at 28 ud af 51 hold ikke rapporterede en eneste hjernerystelse hele året, hvilket virker underligt. Det antyder kraftigt at der er sket en underrapportering – og selv hos de hold der har rapporteret om hjernerystelser, så kan der mangle flere. Det er derfor ikke usandsynligt, at der har været flere hjernerystelser der blot ikke er registreret. Havde der været mulighed for at tilknytte neutralt sundhedspersonal til hver klub, ville der måske også have været flere rapporteringer. Men det er ren spekulation fra vores side.

Konklusion

Samlet set er det et flot studie, der er blandt de største af sin slags. Det virker til at være veludført, men blandt andet uddannelse af det medicinske personel. Det medicinske personal var dog oftest fysioterapeuter, og ikke læger. Studiet har formået at kigge på de bedste fodboldrækker i Sverige, der består af én fuldtidsprofessionel række (Allsvenskan), to semi-professionelle (Damallsvenskan og Superettan), samt en amatør (Elitettan), hvilket også bekendt ikke er sket før i det omfang de er lykkedes med det.

Studiet har dog for få ramte til at kunne konkluderer noget interessant – desværre. Resultaterne ligner dog meget de resultater vi har set i andre studier – nemlig at der er forskel på mænd og kvinder hvad angår hjernerystelse. Det i sig selv er jo også interessant, og bygger derfor bare ovenpå de eksisterende teorier.

Referencer

  1. Vedung F. et al., Scand J Med Sci Sport 2020, doi: 10.1111/sms.13644
  2. O’Connor K. et al., J Athl Train 2017, 52:3, 175-185, doi: 10.4085/1062-6050-52.1.15
  3. Kerr Z. et al., J Neurotrauma 2019, 36:13, 2073-2082, doi: 10.1089/neu.2017.5319
Del artiklen på
Facebooktwitterlinkedin
Følg os på følgende sociale medier
Facebooktwitterlinkedininstagram