Hjernerystelse | Commotio Danmark

Menu

Studie #21 – Gentagne stød til hovedet og kognitive og adfærdsmæssige ændringer

Gentagne stød til hovedet, og kognitive og adfærdsmæssige ændringer
At gentagne stød til hovedet skulle være en udfordring på den lange bane, bliver ofte nævnt. Især i medierne. Men den reelle evidens bag den påstand er meget lille. Nogle studier finder der er en målbar fysiologisk eller kognitiv ændring lige efter hovedstød er udført.1,2,3 Mens andre studier er uenig i der er negative bivirkninger ved hovedstød.4,5 Det beror derfor stadig på kvalificeret gætværk, når man skal vurdere hvorvidt disse gentagne stød har negative outputs.

Et nyt studie på børnespillere, har dog forsøgt at kommet tættere på hvorvidt der er langvarige gener forbundet med disse slag.6

Metode

Studiet er et såkaldt prospektivt kohort-studie – det vil sige de følger en bestemt gruppe over tid før en eventuel skade opstår. Man kiggede på amerikansk fodbold for børn i alderen 9 til 12 år over fire sæsoner (2016-2019). Spillere der stoppede med at spille football undervejs, røg automatisk ud af studiet. 

70 spillere gennemførte første sæson i 2016, mens kun 18 gennemførte alle fire sæsoner. Forskerne sørgede for at undersøge deltagerne i studiet for hovedpine, migræne, ADHD, angst, depression og tidligere hjernerystelser inden studiets start.

Stød blev målt med en sensor der sad i spillernes hjelme. Enhver registrering af sensoren talte for et stød. Et stød blev dog ikke bekræftet af videooptagelser, hvilket helt sikkert er en begrænsning for studiet. Hvilket de også selv italesætter. 

Deltagerne i studiet gennemførte et større testbatteri ved hver start og slut på en sæson. Testene bestod af kognitive tests såsom WISC-V, WASI og flere andre, samt adfærds- og symptomstest såsom SCAT3, Strengths and Difficulties Questionnaire. 

Resultater

18 spillere gennemførte alle fire sæsoner. Et tidligere studie for de første tre sæsoner viste at 29 spillere gennemførte der.7 Så et yderligere frafald på ni spillere i den sidste sæson. Både i det nye studie og i det foregående, fandt forskerne ikke at gentagne stød til hovedet gav neurokognitive, adfærds- eller symptommæssige ændringer. Derimod pegede pilen mere mod en historik med enten angst, depression, ADHD eller tidligere hjernerystelser som årsag til ændringer i det førnævnte.

Konklusion

Man kan diskuterer hvorvidt en studiestørrelse på 18 deltagere reelt set er repræsentativt. Det er det nok ikke, og derfor kan dette studie heller ikke stå for sig selv. Samtidig har studiet ikke haft en kontrolgruppe, til at undersøge forskellen i de mange tests de lavede. De kan derfor ikke udtale sig om hvordan testresultaterne ser ud i forhold til samme aldersgruppe der ikke har været udsat for stød.

Selve studiets diskussion er forholdsvis kort, men det vejes op af at de tidligere har udgivet data for de tre første sæsoner.7 Her er der et længere diskussionsafsnit, som man med fordel kan læse i forbindelse med dette studie.

Selvom studiet ikke finder evidens for at gentagne stød er associeret med neurokognitiv funktion, så kræver det stadig bedre studier at bekræfte dette fund. Studiet i sig selv er desværre ikke generaliserbart da vi jo mangler kontrolgruppe og det er udført på 9-12-årige. Et fremtidig studie ville skulle tage højde for disse parametre.

Referencer

  1. Ashton J. et al., Sci & Med in Football 2021, 5:3, 181-187, doi:10.1080/24733938.2020.1846769 
  2. Smirl J. et al., Frontiers in Neurology 2020, 11, doi:10.3389/fneur.2020.00738
  3. Monroe D.C. et al., NeuroImage 2020, 223, doi:10.1016/j.neuroimage.2020.117306
  4. McCunn R. et al., Sports Medicine 2021, 51:10, 2147-2163, doi:10.1007/s40279-021-01492-z
  5. Oliveira T.G. et al., PLOS ONE 2020, 15:8, doi:10.1371/journal.pone.0235609
  6. Rose S. et al., JAMA Network Open 2022, 4:12, doi:10.1001/jamanetworkopen.2021.40359
  7. Rose S. et al., J of Child Neurology 2021, 36:9, 768-775, doi:10.1177/08830738211004490