Opdateret: 4. oktober 2022
ADHD er en neuropsykiatrisk diagnose, og står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk Opmærksomhedsforstyrrelses- og hyperaktivitetslidelse. Det estimeres at 2-3 % af alle børn har ADHD eller ADD, mens det for voksne er lidt lavere.1 Derudover er der observeret en sammenhæng mellem ADHD og hjernerystelse.2 Denne sammenhæng er dog stadig begrænset af store forskelle i metoden i studier der har kigget på emnet.9
Hvad betyder denne sammenhæng så?
Vedvarende symptomer
ADHD er udpeget som en unik og vigtig præeksisterende lidelse, i forbindelse med håndteringen af hjernerystelse.3 Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt evidens for at ADHD fører til længere tid med symptomer eller værre klinisk outcome, men da stort set alle studier på området har metodiske mangler eller fejl, kan det heller ikke udelukkes at der faktisk er en sammenhæng.3 Grunden hertil, er at der faktisk er studier der peger i den retning. Et studie viser at personer med ADHD i gennemsnit brugte 26 dage på at komme sig, mens de uden ADHD kun brugte 13 dage.4
I et andet studie havde fire ud af fem med ADHD symptomer i mere end 30 dage.5 Begge disse studier havde dog ikke ADHD som fokus-område og derfor var der slet ikke nok med ADHD i studierne til at lave brugbare konklusioner. Derudover kan ADHD potentielt påvirke hjernens modstandskraft mod de såkaldte sub-commotionelle slag, som eksempelvis hovedstød i fodbold, på den korte bane.7 Netop denne påvirkning kan også være en årsag til de førnævnte fund.
Der er dog også studier der peger i den modsatte retning. Et studie fra 2021 viste netop at der ikke var forskel i på hvor hurtigt unge med og uden ADHD kom tilbage til både skole og sport efter en hjernerystelse.8 Dette gjorde sig også gældende når man så på unge med ADHD med og uden medicinering.8 Disse resultater er sidenhen blevet genfundet i andre studier,10, 11, 12 hvorfor den samlede evidens gradvis peger mere i denne retning.
Risiko for hjernerystelse
Til gengæld tyder det på, at en ADHD-diagnose forøger risikoen for at få hjernerystelse. Et studie fra 2020 viste at mellem 24 og 26 % af high school-studerende med ADHD havde haft en hjernerystelse. For studerende uden ADHD var tallet kun 13 %.2 Det samme har man set hos skole-elever i et andet studie fra 2020.6 Det er stadig ikke klarlagt hvad årsagen hertil er, men der spekuleres i at de karakteristiske træk som hyperaktivitet og impulsivitet er forbundet med et øget risiko for skader, herunder skader der kan resultere i hjernerystelse. At det altså er den underliggende opførsel der er sammenhængen, og ikke selve diagnosen.10
Vær derfor ekstra opmærksom på potentielle hjernerystelser hvis du, eller en du kender, har ADHD. Risikoen er formentlig større, og der er en potentiel forhøjet risiko for vedvarende symptomer.
Referencer
- Hvad er ADHD, ADHD-foreningen, adhd.dk, 26. oktober 2020, hentet 5. december 2020
- Iverson G. et al., J of Attention Disorders, 2020, 24:8, 1095-1101, doi:10.1177/1087054716657410
- Cook N.E. et al., J Dev Behav Pediatr 2020, 41, 571–582, doi:10.1097/DBP.0000000000000808
- Eisenberg M.A. et al., Pediatrics 2013; 132:1, 8–17. doi:10.1542/peds.2013-0432
- Russell K. et al., J Neurotrauma 2017, 34:13, 2147–2153, doi:10.1089/neu.2016.4704
- Iverson G. et al., Clinical Journal of Sport Medicine 2021, doi: 10.1097/JSM.0000000000000773
- Nowak M.K. et al., J of Attention Disorders 2020, 1-15, doi:10.1177/1087054720969977
- Cook N.E. et al., Front Ped 2021, doi:10.3389/fped.2020.606879
- Iverson G. et al., Orthopaedic Journal of Sports Medicine 2020, 8:10, doi:10.1177/2325967120950682
- Bullard L.E. et al., JSEP 2022, doi:10.1123/jsep.2021-0225
- Asanow R. et al., JAMA Pediatrics 2021, 175:10, 1009, doi:10.1001/jamapediatrics.2021.2033
- Cook N. et al., Physical & Occupational Therapy in Pediatrics 2022, doi:10.1080/01942638.2022.2061886