Diagnosticering af hjernerystelse gennem spyt

Et nyt studie har kigget på hvorvidt diagnosticering af hjernerystelse gennem spyt er muligt på nuværende tidspunkt.¹ Der har gennem flere år været undersøgt forskellige biomarkørers evne til at diagnosticere hjernerystelse, herunder S100B, GFAP og UCH-L1 – fælles for dem alle er dog, at de “kun” kan fastslå behovet for et CT-scanning, ikke om man har hjernerystelse eller ej.^2,3

Derfor har studiet kigget på andre biomarkører – såkaldte mikroRNA. Her har man isoleret 14 forskellige biomarkører der (let-7a-5p, miR-143-3p, miR-103a- 3p, miR-34b-3p, RNU6-7, RNU6-45, Snora57, snoU13.120, tRNA18Arg- CCT, U6-168, U6-428, U6-1249, Uco22cjg1 og YRNA_255), der samlet set viser en præcision på 0.91 fra de andre grupper ved T2. T2 er den måling de har lavet efter kampen. De lavede måling under kampen (T1) for spillerne der havde en hovedskade, samt tilfældigt udvalgte spillere og spillere med muskeloskeletale skader. De lavede også målinger 36-48 timer efter kampen (T3).

Det interessant ved de biomarkører man har fundet er også, at de flere tidligere har vist sig at være forbundet med patologien ved en traumatisk hjerneskade.¹ Blandt andet har enkelte tidligere været forbundet med hjernerystelse,^4,5 mens andre sættes i relation til neuroinflammation og demenssygdomme.

Resultater

Forskerne bag studiet fandt at man faktisk relativt præcist kunne diagnosticere hjernerystelse ift. de andre grupper, inklusiv de der blev tjekket for hjernerystelse men frikendt. Det kunne man både efter kampen og efter 36-48 timer. Men ikke i øjeblikket hvor skaden skete (altså T1). Det bedste resultat fik man ved en samlet kombination af de 14 biomarkører, der gav et relativt præcist resultat efter kampen og efter 36-48 timer. Også let-7a-5p viste gode resultater alene, efter 36-48 timer.

Konklusion

Hvad kan vi så konkluderer ud fra studiet? Umiddelbart er den første konklusion, at diagnosticering af hjernerystelse gennem en spytprøve er en mulighed. Det er faktisk et kæmpe gennembrud – og formentlig med afstand det vigtigste studie inden for hjernerystelsesforskningen de seneste år. Med det sagt, så er det stadig et begrænset antal spillere det er testet på – det kræver derfor meget mere forskning inden vi står med en reel test der virker. Vi har også tidligere set andre studier der har vist positive resultater, men som aldrig er endt ud med noget brugbart. Vi skal derfor helt sikkert afvente hvad der ellers sker på denne front i de kommende år.

Studiet har også kun kigget på hovedskader i kamp. Vi ved derfor ikke hvad hovedskader i træning har haft af indflydelse på det hele. Umiddelbart er tanken, at det ikke har haft indflydelse, men vi ved det reelt set ikke, og det er helt sikkert et minus ved studiet. Studiet kan heller ikke diagnosticere en hjernerystelse ved T1 (altså lige efter den er sket), men viser rigtigt gode tegn for især én biomarkør efter 36-48 timer. Det stemmer overens med andre studier fra tidligere, der også har vist at spyt kunne bruges i diagnosticeringen af hjernerystelse – dog ikke alene.⁴ Der er dog også forskellige biomarkører de forskellige studier har kigget på, hvor der kun er to gengangere.^1,4,5 Samtidig fandt studiet gode tegn for kombinationen af de 14 biomarkører lige efter kampen.

Et sidste spørgsmålstegn ved studiet er, at der var 393 hovedskader der blev fanget i løbet af studiet. Men faktisk blev hele 173 ikke tjekket med en spyt test. Altså flere, end der faktisk blev tjekket. Det sætter også studiet i et lidt dårligere lys, da resultaterne herfra formentligt ville have kunne påvirket resultatet i enten positiv eller negativ retning. Og vi ved faktisk ikke hvorfor de sidste 173 hovedskader ikke har lavet en spyttest.

Så indtil videre kan vi forholde hos håbefulde, og holde øje med de studier der kommer på området de næste par år. Men den egentlige “gamechanger” som der bliver beskrevet i medierne, er måske overdrevet, og i hvert fald ikke på mere end forskningsniveau lige nu. De er i gang med at undersøge kvinder, ungdom, og fritidsatleter pt, men vil være interessant om man i fremtiden også kunne undersøge i forhold til symptomspektret som det eksempelvis kendes fra SCAT5.

Studie #15 – Diagnosticering af hjernerystelse gennem spyt

Resultater

Konklusion

Konklusion

Referencer