Børn og hjernerystelse - Hjernerystelse

^{Sidst opdateret: 6. september 2023}

Hjernerystelse hos børn kan være vanskelig at håndtere for både forældre, skole, fritidsaktiviteter og sundhedspersonale.

Hos børn er hjernen ikke fuldt udviklet, og udviklingen frem til en tidlig voksenalder.¹⁵ Det er i denne periode at hjernen udviser størst plasticitet. Derfor er det vigtigt at passe på børns hoveder og hjerner, så de får de bedste muligheder for at udvikle sig.

⚠ SØG AKUT HJÆLP

Ring 112 eller søg akut lægehjælp, hvis barnet:

mister bevidstheden eller bliver svært at vække
får gentagne opkastninger
virker tiltagende forvirret, sløvt eller desorienteret
får kramper
får kraftig eller tiltagende hovedpine
får problemer med at tale, gå, se normalt eller bruge arme eller ben
får blod eller klar væske fra næse eller ører
får tydelig forværring efter skaden

Kontakt også læge ved mistanke om hjernerystelse hos spædbørn, småbørn eller børn, der ikke selv kan beskrive symptomer tydeligt.

Årsager

Børn er desværre meget udsatte for hjernerystelse. Vi kender ikke de præcise tal for hvor mange børn, der årligt rammes af hjernerystelse, men vi ved, at det er en af de mest almindelige skader hos børn og unge.¹ Vi ved også, at sportsrelateret hjernerystelse (SRC) er den klart mest almindelige årsag blandt de større børn og unge. SRC står for over halvdelen af tilfældene, mens skole (16,5 %), fritid (6,7 %) og uheld med motorkøretøjer kommer efter (6,6 %).¹ Det tyder dog på at langt størstedelen af sportsaktive børn og unge er kommet sig igen inden for ti dage-fire uger.²

Hos børn på 0–2 år skyldes mange hjernerystelser, 57 %, fald fra lav højde, eksempelvis under én meter. Andelen af faldskader er aftagende i takt med at børnene bliver ældre, og når de er i alderen 15-17 år, er det faldet til 31 %.3 Til gengæld er ulykker i forbindelse med slag og stød oppe på 53 % hos de 15-17-årige, mens det for de helt små kun udgør 18 %.³

Den akutte fase

I den akutte fase, det vil sige de første 24-48 timer, er det vigtigt at barnet får mulighed for hvile sig, i det omfang barnet har behov herfor.⁴ Derfor må barnet gerne sove, hvis det har behov for dette, og det vil sjældent være nødvendigt at vække det. Det er også vigtigt at barnet tilses af medicinsk fagpersonel i denne fase. Forskning peger på, at tidlig vurdering og korrekt rådgivning efter hjernerystelse kan hænge sammen med et bedre forløb hos børn og unge. Det skyldes blandt andet, at barnet og familien tidligt kan få hjælp til at planlægge hvile, aktivitet, skole og sport.¹⁴

Herefter skal barnet gradvist vende tilbage til almindelige aktiviteter, såsom skole, social liv og fritidsaktiviteter. Det skal dog prioriteres, at komme tilbage til skole først og fremmest.² Barnet må ikke genoptage kamp, kampsport eller andre aktiviteter med risiko for en ny hovedskade samme dag.

Hvis hvilen fastholdes for længe, er der højere risiko for at barnet oplever langvarige symptomer.⁴ Forskningen peger dog også i retningen af, at fysisk aktivitet i fasen lige efter (+24 timer), også er gavnligt for børn. Det tyder nemlig på at det sænker både antallet og sværhedsgraden af symptomerne, og nedsætter risikoen for vedvarende symptomer.¹³ Yderligere begynder studier at pege i retningen af, at fra otte år og opefter, er det en god idé at komme tilbage på skolebænken hurtigt, men gradvist, da det sænker varigheden af symptomerne.¹⁶

Trappen

Hvordan kan man hjælpe børnene med at vende tilbage til et helt normalt liv uden symptomer. Et liv, hvor de kan lege med deres venner, som de gjorde før de slog hovedet. Hvor de kan deltage i undervisning på lige fod med klassekammeraterne. Til det har vi hjernerystelsestrappen. Trappen er et værktøj, der er udviklet på baggrund af forskning, og som med små trin, forsøger at hjælpe barnet tilbage. Ideen er, at man arbejder med de grænser, man har, og således stille og roligt vænner kroppen til igen at kunne klare de belastninger, den udsættes for på daglig basis. Det er vigtigt at forstå, at der i princippet kan være mange variationer af trappen, og den vi præsenterer er den korteste og mest simple. Der kan også være 12 eller 22 trin i trappen, afhængigt af, hvordan og hvor slemt barnet er ramt.

For at trappen kan fungere, kræver det dog, at barnets miljø hjælper på vej. Det betyder, at personale/frivillige i eventuelle fritidsinteresser skal forstå og respektere, at barnet ikke kan deltage i en periode. Det betyder, at barnet gerne skal til opfølgende tjek hos egen læge og familien skal være behjælpelig med at informationen fra lægen gives videre til skolen.

Endelig er det en fordel, at skolerne har en politik for, hvad de gør ved hjernerystelse. De skal være indstillet på at give barnet en tilpasset skoledag, så længe barnet har symptomer, der påvirker skoledeltagelsen. Det kan være en stor fordel at sørge for at barnet får pauser i løbet af dagen, at barnet gradvist øger mængden af timer det er i skole, og at eventuelle tests og eksaminer udskydes.¹⁰ Skolen, og med fordel barnets lærere, skal også være med til at udarbejde en plan for hvordan barnet skal kunne vende tilbage på fuld kraft.⁵ Og her vil trappen være et ideelt værktøj at tage fat i.

Småbørn og yngre børn

Der er desværre begrænset viden om de helt små børn og hjernerystelse. Det er interessant, når man tænker på, hvor meget hjernen udvikler sig i disse år, og hvor modtagelig den derfor potentielt kan være overfor traumer. I denne periode af barnets liv, er det også sværere for forældre og andre voksne omkring barnet at forstå, hvornår barnet overskrider sin maksimale kapacitet og har behov for hvile. Barnets kommunikative evner er endnu ikke tilstrækkeligt udviklede til, at barnet altid kan beskrive symptomer og behov præcist. Det er derfor også vigtigt, at man her er ekstra opmærksom på, om barnet agerer anderledes end det plejer, samt om barnet virker ekstra træt eller græder mere end sædvanligt. Det gælder især, hvis ændringerne ses i situationer, hvor barnet normalt trives. Er det tilfældet, skal man agere herefter. Man skal sørge for, at barnet får de pauser, det har behov for, og som det ikke selv kan sige det mangler. Denne forholdsregel gælder selvfølgelig også ved ældre børn.

Kontakt straks læge eller akut hjælp, hvis barnet mister bevidstheden, virker desorienteret, får gentagne opkastninger, bliver svært at vække eller får nye neurologiske symptomer.

Mental sundhed og adfærd

Som med voksne er det et problem at få gentagne hjernerystelser tæt på hinanden. Dette skyldes, at hjernen og kroppen kan være mere sårbare i restitutionsperioden. En forenklet måde at forstå det på er at sammenligne med en brækket arm: Man begynder gradvist at bruge armen igen, men man sender ikke barnet direkte tilbage til hård belastning, før armen er klar. På samme måde bør et barn efter hjernerystelse gradvist vende tilbage til aktivitet og undgå sport eller leg med risiko for nye slag mod hovedet, indtil barnet er klar til det.. De børn, der oplever størst risiko, er dog muligvis dem der har oplevet flere tidligere hjernerystelser,⁶ eller har præeksisterende psykiske lidelser eller psykisk sårbarhed.^6,7,17 Det er dog stadig meget usikkert, da der simpelthen er lavet for få studier til at give et validt svar.⁶

Studier peger dog i retningen af, at en mindre del af de børn der rammes af hjernerystelse, får mentale udfordringer efterfølgende.¹¹ Risikoen er størst, hvis de havde udfordringer forinden også, hvor over halvdelen oplever det. Det er derfor også den største enkeltstående risikofaktor for mentale udfordringer efter en hjernerystelse.¹¹ Det kan også forekomme, selvom der ingen mentale udfordringer var før skaden indtraf. Risikoen er imidlertid markant mindre.

De mentale- og adfærdsmæssige udfordringer gælder både udadreagerende (eksempelvis hyperaktivitet og koncentrationsbesvær) og indadreagerende (eksempelvis angst og depression) adfærdsmæssige udfordringer.⁸ Her har man fundet at der kan være adfærdsmæssige ændringer efter en hjernerystelse, og det gælder især de indadreagerende, uafhængigt af om de var der før eller ej.⁸ Samtidig tyder det på, at især de udadreagerende udfordringer kan forværres, hvis forældrene er bekymrede. Det er selvfølgelig en helt normal reaktion, og det skal ikke afskrække jer forældre fra at være bekymrede. Derimod er det vigtigt, at I er opmærksomme på, at også I påvirkes, når jeres barn rammes. Forældrevejledning eller lignende interventioner kan derfor være en fordel for både jer og barnet.⁹ Dog er det vigtigt at have in mente, at studier peger på en forlænget rehabiliteringstid hos de ramte børn, hvis forældrene udviste højere niveau af stress efter hændelsen.¹²

Afslutning

Når børn rammes af hjernerystelse, er det ikke altid, man kan se det direkte på dem. Derfor er det vigtigt at holde øje med, om de ændrer adfærd, bliver mere trætte eller hvad det måtte være. Ved enhver mistanke om hjernerystelse anbefaler vi at man tager kontakt til sin læge eller vagtlægen. Sørg samtidig for at give barnet så meget ro som muligt. Er barnet ked af det, skal det selvfølgelig trøstes. Træk det gerne ud af leg eller anden krævende aktivitet, hvis hjernerystelse mistænkes. Som altid hvis hjernerystelse konstateres, skal barnet også hvile sig så meget som muligt de første 24-48 timer. Herefter kan gradvis tilbagevende til skole påbegyndes. Og husk at en sådan tilbagevenden skal planlægges sammen med børnehave, skole, SFO/Fritidsklub – i tæt samarbejde med læge og forældre.

Referencer

Se også

Ramt?

Er du ramt af hjernerystelse? Læs mere om hvad du kan gøre her.
Pårørende

Læs mere om hvad du som pårørende kan gøre for at hjælpe den ramte.
Hjernerystelsestrappen

Læs mere om hjernerystelsestrappen her.