Børn og hjernerystelse

Børn og babyer med hjernerystelse

Børn og hjernerystelse er en alvorlig ting. Frem til midt 20’erne er hjernen stadig under udvikling og det er her den udviser størst plasticitet. Derfor er det vigtigt at passe på børns hoveder og hjerner, så de får de bedste muligheder for at udvikle sig.

Årsager

Børn er desværre meget udsatte for hjernerystelse. Vi kender ikke til tallene for hvor mange børn, der rammes årligt, men vi ved, at hjernerystelse er en af de mest almindelige skader hos børn og unge.1 Vi ved også, at sportsrelateret hjernerystelse (SHR) er den klart mest almindelige årsag. SHR står for over halvdelen af tilfældene, mens skole (16,5 %), fritid (6,7 %) og uheld med motorkøretøjer kommer efter (6,6 %).1 Vi ved også, at børn kan være længere tid om at komme sig efter en hjernerystelse. Faktisk skal vi ud over fire uger efter hjernerystelsen indtraf, før vi taler om vedvarende symptomer. Dette skal ses i modsætning til voksne, hvor vi kun taler om to uger.2

Årsagen til hjernerystelse hos børn fra 0-2 år skal findes ved fald og hop i niveau under én meter for 57 % af tilfældene. Dette er faldende i takt med at børnene bliver ældre, og når de er i alderen 15-17 år, er det faldet til 31 %.3 Til gengæld er ulykker i forbindelse med slag og stød oppe på 53 % hos de 15-17-årige, mens det for de helt små kun udgør 18 %.3

Den akutte fase

I den akutte fase, det vil sige de første 24-48 timer, er det vigtigt at barnet får både fysisk og kognitiv hvile.4 Med andre ord, jo mere barnet kan sove i denne fase, jo bedre. Herefter skal barnet stille og roligt igang igen. Hvis hvilen fastholdes for længe, er der højere risiko for at barnet oplever langvarige symptomer.4

Trappen

Hvordan kan man hjælpe børnene med at vende tilbage til et helt normalt liv uden symptomer. Et liv, hvor de kan lege med deres venner, som de gjorde før de slog hovedet. Hvor de kan deltage i undervisning på lige fod med klassekammeraterne. Til det har vi hjernerystelsestrappen. Trappen er et værktøj, der er udviklet på baggrund af forskning, og som med små trin, forsøger at hjælpe barnet tilbage. Ideen er, at man arbejder med de grænser, man har, og således stille og roligt vender kroppen til igen at kunne klare de belastninger, den udsættes for på daglig basis. Det er vigtigt at forstå, at der i princippet kan være mange variationer af trappen, og den vi præsenterer er den korteste og mest simple. Der kan også være 12 eller 22 trin i trappen, afhængigt af, hvordan og hvor slemt barnet er ramt.

For at trappen kan fungere, kræver det dog, at barnets miljø hjælper på vej. Det betyder, at eventuelle fritidsinteresser skal forstå og respektere, at barnet ikke kan deltage i en periode. Det betyder, at barnet gerne skal til opfølgende tjek hos egen læge og familien skal være behjælpelig med at informationen fra lægen gives videre til skolen. 

Sidst så er det en fordel, at skolerne har en politik for, hvad de gør ved hjernerystelse. De skal være indstillet på at give barnet en lettere skolegang så længe barnet er symptomatisk. Det vil sige, så længe barnet oplever symptomer. Det kan være en stor fordel, at sørge for at barnet får pauser i løbet af dagen, at barnet gradvist øger mængden af timer det er i skole, og at eventuelle tests og eksaminer udskydes.10 Skolen, og med fordel barnets lærere, skal også være med til at udarbejde en plan for hvordan barnet skal kunne vende tilbage på fuld kraft.5 Og her vil trappen være et ideelt værktøj at tage fat i.

Piger der er i skole
Det er vigtigt at børnene hjælpes tilbage til skolegangen gradvist og skånsomt, efter en hjernerystelse. Foto: Pragyan Bezbaruah

Småbørn og yngre børn

Der er desværre begrænset viden om de helt små børn og hjernerystelse. Det er interessant, når man tænker på, hvor meget hjernen udvikler sig i disse år, og hvor modtagelig den derfor potentielt kan være overfor traumer. I denne periode af barnets liv, er det også sværere for forældre og andre voksne omkring barnet at forstå, hvornår barnet overskrider sin maksimale kapacitet og har behov for hvile. Barnets kommunikative evner ikke er udviklet (tilpas meget) endnu. Det er derfor også vigtigt, at man her er ekstra opmærksom på, om barnet agerer anderledes end det plejer, samt om barnet virker ekstra træt eller græder mere end sædvanligt. Dette gælder især i normale situationer. Er det tilfældet, skal man agere herefter. Man skal sørge for, at barnet får de pauser, det har behov for, og som det ikke selv kan sige det mangler. Denne forholdsregel gælder selvfølgelig også ved ældre børn. Hvis barnet mister bevidstheden, begynder at kaste op/får kvalme eller virker desorienteret, skal lægen straks kontaktes.

Psykisk og adfærd

Som med voksne er det et problem at få gentagne hjernerystelser tæt på hinanden. Dette skyldes, at hjernen ikke når at reparere sig selv ordentligt, inden den igen kommer til skade. Forestil dig en brækket arm, der brækker igen, inden den første fraktur er forsvundet. De børn, der oplever størst risiko, er dog muligvis dem der har oplevet flere tidligere hjernerystelser,6 eller har præeksisterende psykiske lidelser.6,7 Det er dog stadig meget usikkert, da der simpelthen er lavet for få studier til at give et validt svar.6

Andre har kigget på adfærdsmæssige konsekvenser af hjernerystelse. Det gælder både udadreagerende (eksempelvis hyperaktivitet og koncentrationsbesvær) og indadreagerende (eksempelvis angst og depression) adfærdsmæssige udfordringer.8 Her har man fundet at der kan være adfærdsmæssige ændringer efter en hjernerystelse, og det gælder især de indadreagerende, uafhængigt af om de var der før eller ej.8 Samtidig tyder det på, at især de udadreagerende udfordringer kan forværres, hvis forældrene er bekymrede. Det er selvfølgelig en helt normalt reaktion, og det skal ikke afskrække jer forældre fra at være bekymrede. Derimod er det vigtigt, at I er opmærksomme på, at også I påvirkes, når jeres barn rammes. Forældrecoaching eller lignende interventioner kan derfor være en kæmpe fordel for både jer og barnet.9

Afslutning

Når børn rammes af hjernerystelse, er det ikke altid, man kan se det direkte på dem. Derfor er det vigtigt at holde øje med, om de ændrer adfærd, bliver mere trætte eller hvad det måtte være. Ved enhver mistanke om hjernerystelse anbefaler vi at man tager kontakt til sin læge eller vagtlægen. Sørg samtidig for at give barnet så meget ro som muligt. Er barnet ked af det, skal det selvfølgelig trøstes. Træk det gerne ud af leg eller andet krævende aktivitet, hvis hjernerystelse mistænkes. Som altid hvis hjernerystelse konstateres, skal barnet også hvile sig så meget som muligt de første 24-48 timer. Herefter kan gradvis tilbagevende til skole påbegyndes. Og husk at en sådan tilbagevenden skal planlægges sammen med børnehave, skole, SFO/Fritidsklub – i tæt samarbejde med læge og forældre.

Referencer