At være pårørende til hjernerystelsesramte kan være en kæmpe udfordring også. Det skal ikke underkendes hvor hårdt det kan være, at skulle håndtere de udfordring der kommer som følge af ens nærmeste bliver ramt, og i nogle tilfældige har vedvarende symptomer.
Akutfasen for pårørende
Den akutte fase starter med selve skadessituationen. Her er det vigtigt at du som pårørende og/eller den der er i nærheden, holder øje med de “røde flag” (se figur 1). Hvis en af disse er til stede, skal du have den ramte undersøgt af en læge. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med ambulance – eksempelvis hvis der er bevidstløshed eller voldsomme smerter i nakken. Hvis du er det mindste i tvivl om der kunne være en hjernerystelse, så sørg for at få vedkommende undersøgt af en læge. Dette gælder også hos børn.
Hvis der er lang ventetid til lægen, gør det ikke noget, hvis den ramte kan sove lidt. Der er heller ingen umiddelbar grund til at vække den ramte løbende. Søvnen kan nemlig være med til give hjernen den restitution der skal til for at komme sig bedre.2 Derudover kan du sørge for den ramte får lidt at spise og drikke undervejs. Der er stort set ingen begrænsninger på hvad den ramte må indtage. Koffein og alkohol frarådes imidlertid på dette stadie af hjernerystelsen.
Scanninger
Hvis lægen mener der er risiko for udvikling af værre situationer end hjernerystelse, vil de have mulighed for at lave en S100B-prøve3 eller en CT-skanning. De kan også vælge at holde personen til observation. Her vil det dog forventes at de netop foretager især S100B-prøven. Viser undersøgelserne ikke noget, og er lægen tryg ved at sende den ramte hjem, er der igen ingen grund til at du som pårørende løbende vækker den ramte. Forbliver den ramte på hospitalet, vil de også have mulighed for at overvåge, uden at skulle vække.
Når den ramte er kommet hjem, vil denne have behov for at du hjælper så meget som det kan lade sig gøre. Dette er vigtigt, fordi det er vigtigt, at den ramte får en masse søvn. Du kan derfor hjælpe ved at finde mad og drikke til den ramte. Et lavt energiniveau hjælper nemlig ikke rehabiliteringen. Der er ingen umiddelbar risiko ved brug af skærm for den ramte, så længe symptomer ikke bliver værre.
Genoptræningsfasen for pårørende til hjernerystelsesramte
Når de første 24-48 timer er overstået, og den ramte stille og roligt skal påbegynde sin genoptræning,4 kan du som pårørende fortsat have en vigtig rolle. Den umiddelbare rolle består i fortsat at hjælpe den ramte med mad og drikke. Den ramte skal nemlig bruge sine kræfter på at komme tilbage til sit normale funktionsniveau igen. Dette kan gøres på mange måder; planlægning af måltiderne; lave dem god tid i forvejen så de blot skal varmes op; og meget mere. Her gælder det selvfølgelig stadig at kosten skal være varieret, og følge Fødevarestyrelsens 10 kostråd.5 Samtidig anbefales indtag af alkohol at være på et minimum. Hertil kan lægges at hjælpe mere til med de daglige gøremål såsom rengøring af hjemmet og pasning af børn – altså mere end normalt. Det betyder dog ikke, at den ramte ikke skal deltage i de ovennævnte aktiviteter.
Det må formodes at du som pårørende kender den ramte relativt godt. Derfor kan du også hjælpe i forhold til hvor meget denne kan presse sig selv, uden at gå for langt over grænsen. Eller rettere, hjælpe til med at sætte grænserne. Dette gøres i samarbejde med lægen og eventuelt andre sundhedsfaglige personer, samt andre relevante personer. Her er det en god idé at snakke med den ramte om hvad denne selv oplever er muligt og prioritere disse ting. Husk også at sørge for at den ramte får pauser i løbet af dagen.6 Men det er vigtigt, at du, som pårørende til hjernerystelse, hjælper den ramte med stille og roligt at komme igang igen. Vedholdes hvilen fra akutfasen, er der større risiko for at forløbet med hjernerystelse bliver længere.4
Afslutning
I det hele taget er det vigtigt, at du som pårørende til hjernerystelse er med til at hjælpe den ramte med at anerkende at de har fået en hjernerystelse, og det lige kræver lidt tålmodighed før man er tilbage på 100 %. Det er også en god idé gøre den ramte opmærksom på, at selvom det kan tage lidt tid, og man måske ikke er tilbage inden for kort tid, så kommer langt de fleste sig.
Referencer
- Davis GA, et al. Br J Sports Med 2017;0:1–8. doi:10.1136/bjsports-2017-097506SCAT5
- Hoffman N. et al., Clin J Sport Med 2020; 30, 29–35, doi:10.1097/jsm.0000000000000538
- Jones C. et al., Brain Injury 2020, 34:3, 407-414, doi: 10.1080/02699052.2020.1725123
- Harmon K. et al., BJSM 2019, 53:4, 213-225, doi:10.1136/bjsports-2018-100338
- Fødevarestyrelsens 10 kostråd – hentet 20. marts 2020.
- Reed et al., Arch Phys Med Rehab 2019, 100:4, 789-791, doi:10.1016/j.apmr.2018.11.022
