Hjernerystelse | Commotio Danmark

Menu

Vestibulær træning ved hjernerystelse

Senest opdateret: 28. januar 2023

Vestibulær træning ved hjernerystelse

Vestibulær træning ved hjernerystelse er nogle steder populært. Her arbejdes der med den ramtes balance og rumfornemmelse, i håbet om at symptomer som blandt andet svimmelhed forbedres.  

Når du rammes af en hjernerystelse, kan der ske forstyrrelser i dit vestibulære system også. Det vestibulære system, er den del af kroppen der blandt andet er med til at styre kroppens balance og rumfornemmelse. Det gør det hjælp ved hele tiden at holde øje med hovedets position og bevægelser. Det vestibulære system findes i det indre øre. Det forreste del af det indre øre har med din hørelse at gøre, mens den bagerste del er det vestibulære system. Det består af tre semicirkulære kanaler hvis funktion er at registrerer hovedets rotation, samt otolit-organerne utriculus og sacculus, der registrerer lineær bevægelse som frem eller tilbage, op eller ned.1
Det indre øre: De semicirkulære kanaler (Anteriore, horisontale og posteriore kanal), og otolit-organerne (Utriculus og Sacculus) kan ses i den bagerste del. Hentet og redigeret fra Wikipedia.2

Det vestibulære system påvirkes, ligesom hørelsen, af små hår inde i det. Når du bevæger din krop eller dit hoved, påvirkes disse hår og igangsætter fysiologiske ændringer på celleniveau, der videresender signaler via nervus vestibulocochlearis, også kaldet den 8. kranienerve, til hjernestammen, som løber mellem de to dele der hedder pons og medulla oblongata – herfra føres det meste information ud i lillehjernen. Skader på denne nerve kan blandt andet give høretab/udfordringer, svimmelhed, og følelsen af bevægelse selv når den ikke er der. Det er mange af de samme symptomer, der også kendes fra hjernerystelse. Og når det handler om det vestibulære system og hjernerystelse, er det relevant at se på hvor mange der oplever symptomer relateret hertil. Og det tal er forholdsvist højt, da det er op til cirka 75 %.4,5 Det drejer sig dog ikke om direkte balanceudfordringer, men mere om oplevelsen af svimmelhed. Deciderede balanceproblemer opleves “kun” af cirka 1/3 af alle der rammes.6,7 Det er stadig mange, og markant flere end der oplever både bevidstløshed og hukommelsestab, som er to af de typiske symptomer der nævnes. Af den årsag er test af netop det vestibulære system en almindelig procedure ved mistanke om hjernerystelse, og indgår blandt andet i SCAT5-protokollen.8

Nyere forskning foreslår at for atleter med vedvarende symptomer efter hjernerystelse, er vestibulær dysfunktion sammenkædet med skader på den inferiore del af den vestibulære nerve.10
Hjernestammens placering i forhold til storhjernen, med midthjernen, pons og medulla oblongata vist. Lillehjernen er ikke med på billedet, men ville være lige bag pons og medulla oblongata. Hentet og redigeret fra Wikipedia.3

Vestibulær rehabilitering består blandt andet af

  • Balanceøvelser
    • Siddende
    • Stillestående (stastisk)
    • Stående i bevægelse (dynamisk)
    • Balanceøvelser med andre elementer, såsom reaktions- og kognitionsøvelser
  • Kropsstammetræning

Evidensen for vestibulær rehabilitering er dog stadig svag, hvilket primært skyldes dårlige metodedesign og for få studier. Det viste en stor litteraturgennemgang fra 2017.9 De pointerede dog også, at de den svage evidens der er, peger i en positiv retning. Så dette kan være et område hvor der potentielt kan komme flere gode resultater i de kommende år. Udover at finde ud af, om det reelt set har en positiv indvirkning på symptomerne hos hjernerystelsesramte, så skal man også finde ud af hvor tidligt i forløbet man kan gå i gang med denne behandling, hvilket man heller ikke ved endnu.9

Der er heller ikke på nuværende tidspunkt, god evidens for at bruge vestibulær funktion som diagnosemarkør for hjernerystelse. En nylig systematisk litteraturgennemgang, fandt at den samlede troværdighed af evidensen var meget lav.11 Det betyder dog at vi ikke ved om det kan bruges, men at man på nuværende tidspunkt ikke kan stole at det giver brugbare resultater.

Konklusion

Hvad betyder det hele så? Det betyder at evidensen er svag for brugen af vestibulær træning ved hjernerystelse, men at den peger i en positiv retning. Problemet er dog at studierne er alt for forskellige til at vi kan lave en reel vurdering af det på nuværende tidspunkt.12

Det er dog ikke alle ting det kan forbedres. Der er pt. ikke evidens for at det kan forbedre symptomer som hovedpine, men primært de symptomer der relaterer sig til det vestibulære system. Det gode er dog, at der ikke umiddelbart er noget skadeligt ved denne tilgang, såfremt den udføres med hjælp fra en fagperson, hvilket oftest vil være en fysioterapeut.

Referencer

  1. Kandel E, et al., Principles of Neural Science, 2013, s. 918, ISBN: 978-0-07-181001-2
  2. Blausen.com staff (2014). “Medical gallery of Blausen Medical 2014“. WikiJournal of Medicine 1 (2). DOI:10.15347/wjm/2014.010. ISSN 2002-4436
  3. https://commons.wikimedia.org/wiki/File:201405_brainstem.png
  4. Valovich McLeod T. et al., Brain Injury 2015, 29:2, 175-184, doi:10.3109/02699052.2014.965206
  5. Harmon K. et al., BJSM 2019, 53:4, 213-225, doi:10.1136/bjsports-2018-100338
  6. O’Connor K. et al., J of Ath Train 2017, 52:3, 175-185, doi:10.4085/1062-6050-52.1.15
  7. Wasserman et al., Am J of Sports Med 2016, 44:1, 226-233, doi:10.1177/0363546515610537
  8. Davis A. et al., BJSM 2017, 51:11, 851-858, doi:10.1136/bjsports-2017-097506SCAT5
  9. Murray D. et al., BJSM 2017, 51:11, 442-451, doi:10.1136/bjsports-2016-096081 
  10. Gard A. et al., J Neurotrauma 2022, 39:11-12, 829-840, doi:10.1089/neu.2021.0447 
  11. Harris S. et al., American J Sport Med 2021, doi:10.1177/03635465211027946
  12. Galeno E. et al., Healthcare 2022, 11:90, doi:10.3390/healthcare11010090