Senest opdateret: 28. januar 2023
Vestibulær træning ved hjernerystelse er nogle steder populært. Her arbejdes der med den ramtes balance og rumfornemmelse, i håbet om at symptomer som blandt andet svimmelhed forbedres.
Det vestibulære system påvirkes, ligesom hørelsen, af små hår inde i det. Når du bevæger din krop eller dit hoved, påvirkes disse hår og igangsætter fysiologiske ændringer på celleniveau, der videresender signaler via nervus vestibulocochlearis, også kaldet den 8. kranienerve, til hjernestammen, som løber mellem de to dele der hedder pons og medulla oblongata – herfra føres det meste information ud i lillehjernen. Skader på denne nerve kan blandt andet give høretab/udfordringer, svimmelhed, og følelsen af bevægelse selv når den ikke er der. Det er mange af de samme symptomer, der også kendes fra hjernerystelse. Og når det handler om det vestibulære system og hjernerystelse, er det relevant at se på hvor mange der oplever symptomer relateret hertil. Og det tal er forholdsvist højt, da det er op til cirka 75 %.4,5 Det drejer sig dog ikke om direkte balanceudfordringer, men mere om oplevelsen af svimmelhed. Deciderede balanceproblemer opleves “kun” af cirka 1/3 af alle der rammes.6,7 Det er stadig mange, og markant flere end der oplever både bevidstløshed og hukommelsestab, som er to af de typiske symptomer der nævnes. Af den årsag er test af netop det vestibulære system en almindelig procedure ved mistanke om hjernerystelse, og indgår blandt andet i SCAT5-protokollen.8
Nyere forskning foreslår at for atleter med vedvarende symptomer efter hjernerystelse, er vestibulær dysfunktion sammenkædet med skader på den inferiore del af den vestibulære nerve.10Vestibulær rehabilitering består blandt andet af
- Balanceøvelser
- Siddende
- Stillestående (stastisk)
- Stående i bevægelse (dynamisk)
- Balanceøvelser med andre elementer, såsom reaktions- og kognitionsøvelser
- Kropsstammetræning
Evidensen for vestibulær rehabilitering er dog stadig svag, hvilket primært skyldes dårlige metodedesign og for få studier. Det viste en stor litteraturgennemgang fra 2017.9 De pointerede dog også, at de den svage evidens der er, peger i en positiv retning. Så dette kan være et område hvor der potentielt kan komme flere gode resultater i de kommende år. Udover at finde ud af, om det reelt set har en positiv indvirkning på symptomerne hos hjernerystelsesramte, så skal man også finde ud af hvor tidligt i forløbet man kan gå i gang med denne behandling, hvilket man heller ikke ved endnu.9
Konklusion
Hvad betyder det hele så? Det betyder at evidensen er svag for brugen af vestibulær træning ved hjernerystelse, men at den peger i en positiv retning. Problemet er dog at studierne er alt for forskellige til at vi kan lave en reel vurdering af det på nuværende tidspunkt.12
Det er dog ikke alle ting det kan forbedres. Der er pt. ikke evidens for at det kan forbedre symptomer som hovedpine, men primært de symptomer der relaterer sig til det vestibulære system. Det gode er dog, at der ikke umiddelbart er noget skadeligt ved denne tilgang, såfremt den udføres med hjælp fra en fagperson, hvilket oftest vil være en fysioterapeut.
Referencer
- Kandel E, et al., Principles of Neural Science, 2013, s. 918, ISBN: 978-0-07-181001-2
- Blausen.com staff (2014). “Medical gallery of Blausen Medical 2014“. WikiJournal of Medicine 1 (2). DOI:10.15347/wjm/2014.010. ISSN 2002-4436
- https://commons.wikimedia.org/wiki/File:201405_brainstem.png
- Valovich McLeod T. et al., Brain Injury 2015, 29:2, 175-184, doi:10.3109/02699052.2014.965206
- Harmon K. et al., BJSM 2019, 53:4, 213-225, doi:10.1136/bjsports-2018-100338
- O’Connor K. et al., J of Ath Train 2017, 52:3, 175-185, doi:10.4085/1062-6050-52.1.15
- Wasserman et al., Am J of Sports Med 2016, 44:1, 226-233, doi:10.1177/0363546515610537
- Davis A. et al., BJSM 2017, 51:11, 851-858, doi:10.1136/bjsports-2017-097506SCAT5
- Murray D. et al., BJSM 2017, 51:11, 442-451, doi:10.1136/bjsports-2016-096081
- Gard A. et al., J Neurotrauma 2022, 39:11-12, 829-840, doi:10.1089/neu.2021.0447
- Harris S. et al., American J Sport Med 2021, doi:10.1177/03635465211027946
- Galeno E. et al., Healthcare 2022, 11:90, doi:10.3390/healthcare11010090