Siden Podcasten “Faldet – mysteriet om de rystede hjerner” udkom i starten af april 2024, er der har været en stor udlængsel blandt mange ramte. For I USA må de jo kunne klare det – det sagde Mads jo. I det følgende vil vi prøve at gennemgå hvad behandlingen er i USA, og hvorfor det måske ikke er så revolutionerende som Mads gør det til.
Anekdoter
Først og fremmest er det Mads’ historie der fortælles. Den krydres i sidste afsnit med yderligere en historie – det er to separate cases, der kun kan underbygge deres egen oplevelse. Det betyder vi hører ikke om alle dem der IKKE har haft succes med at blive behandlet på klinikken i Pittsburgh, Pennsylvania, USA. Derfor skal man virkelig tage historien med et gran salt – og ikke som den evige sandhed.
Noget af det der ikke bliver gjort ret meget ud af i den fortælling er, at Mads jo netop ikke er kommet sig. Han har gået i to år, uden at blive mødt i systemet – han har INGEN hjælp fået i hverken kommune eller sundhedsvæsen. Det har været enormt problematisk.
I USA møder han så, for første gang en behandler, han oplever forstår hans situation. Allerede dette, er med til at skabe positive forventninger til forløbet. Dette kender vi også fra mange alternative behandlinger – man oplever at blive mødt i sin situation, hvilket gør man oplever at have det bedre. Der er dog heller ingen tvivl om, at noget af det Dr. Michael Collins udfører, helt sikkert hjælper.
Det er dog vigtigt at huske på, at netop fordi han har gået i to år uden at møde ret mange der forstår ham og giver ham reel behandling, så skal der heller ikke ret meget til, før han selv oplever at han har fået det bedre. Men når Mads selv fortæller, at han stadig har gener/ikke er kommet sig helt, så er det heller ikke en mirakelkur. Og spørgsmålet er jo netop, om en anekdote skal bruges som grundlag til selv at bruge 50, 60, 70.000 kroner på en behandling?
Selve behandlingen
Selve behandlingen er en såkaldt multidisciplinær behandling – det vi herhjemme nok nærmere vil kalde en tværfaglig behandling. Den inkluderer
- Vestibulær fysioterapi
- Anstrengelsesterapi
- Adfærdsmæssig neurooptometri
- Læger inden for sportsmedicin, fysisk medicin og rehabilitering
- Ortopædisk- eller neurokirurgi
Der forklares af indlysende årsager ikke præcis hvad behandlingen går ud på. De skal jo have kunder, så de kan ikke sælge forretningsgrundlaget. Men grundlæggende set, lægges der vægt på behandling af de enkelte symptomer. Det i sig selv er ikke nødvendigvis en god ting – det kan skabe for meget fokus på de enkelte symptomer. Og et fokus på hvert enkelt symptom, kan medføre, at man bliver overfokuseret på disse ting, hvilket også kan medføre negative effekter. Med det sagt, så kan dele af det helt sikkert også virke. Vi stiller os dog især undrende over at man inkluderer neurooptometri.
Som vi har beskrevet andre steder, så giver det simpelthen ikke mening at arbejde aktivt med synet – det tyder nemlig på at det er et kognitivt problem, og ikke et muskulært problem. Vi undrer os også over fokussen på det vestibulære og især neurokirurgien, som beskrives som kun for de virkeligt svære tilfælde. Vi bifalder i høj grad brugen af anstrengelsesterapi, som grundlæggende er gradueret fysisk aktivitet, som vi ved har en rigtig god effekt på symptomerne.
Det er også værd at bemærke, at de i forhold til det vestibulære selv står bag testen VOMS, og mener det er bedre end fx. SCAT6 til at diagnosticere hjernerystelse. Der er blot to problemer i denne påstand. Det første problem er, at SCAT6 slet ikke diagnosticere hjernerystelse. Det andet problem er, at hvis VOMS var så god til at diagnosticere med som de antyder, så er det alligevel overraskende, at det ikke bruges generelt som diagnosticeringsværktøj. For det gør det ikke.
I Danmark
Behandlingen som klinikken i USA laver, tilbydes også forskellige steder herhjemme, oftest dog i forskellige segmenter. Men spørgsmålet er hvor god denne tilgang er. Et studie har nemlig vist at behandlingseffekten ved fysisk aktivitet alene er markant bedre, end ved en tværfaglig tilgang.1
GAIN-konceptet har blandt andet tilbudt tværfaglig behandling i Region Midtjylland, så det findes skam herhjemme. Dog findes der også behandlere i det private segment, som reelt set tilbyder de samme virksomme dele som klinikken i USA, uden dog at tilbyde de ting der formentlig ikke virker. Vi anbefaler generelt dem du kan finde her. Og da de jo er placeret herhjemme, vil det også være markant billigere for dig, at opsøge dem først.
Vi er dog enige i at behandlingen og området trænger til et løft herhjemme. Vi tror ikke på det skal være i tværfaglige segmenter eller i hjernerystelsesambulatorier, da vi ikke mener der er evidens for at netop det virker tilstrækkeligt. Derimod bør almene læger, neurologer, sagsbehandlere m.fl. opkvalificeres, så man som ramt allerede fra starten møder nogle der faktisk kan hjælpe. Hvis vi antager af fysisk aktivitet, har den effekt det tyder på det har, selv når man ikke er symptomfri, så er der ganske meget at hente, ved at din egen læge ved mere.
Hvis såkaldte first-responders, såsom din egen læge eller skadestuen, ikke har nok viden, vil ambulatorier ikke give meget bedre hjælp end vi ser i dag, og ramte vil være stillet lige så dårligt som nu. Og så vil det være enormt dyrt at fastholde disse ambulatorier. Så vi krydser helt sikkert fingre for, at de alment praktiserende læger opkvalificeres på området først og fremmest.
Konklusion
For nuværende ser vi ikke en grund til at tage til USA for at få behandlingen. De har os bekendt ikke større succesrate med behandling af hjernerystelse, end der opleves herhjemme. Blandt andet er der i USA også mange der stadig kæmper med vedvarende symptomer, på trods af behandlingsmulighederne. Tallene her antages, er være identiske med dem i Danmark. Dette indikerer, at behandlingen i Pittsburgh ikke er den mirakelkur, som den bliver gjort til i podcasten. Så kig i stedet på en af de behandlere vi henviser til herhjemme – de gør altså de samme ting. Eller find en anden behandler herhjemme, du stoler på.
Du er også altid velkommen til at skrive til os på kontakt@commotio.dk, hvis du ønsker en vurdering af din situation og hvad dit næste skridt kunne være. Det er helt gratis.
Jeg er bestemt ikke speciaist på området. Jeg er i genoptræning efter et hovedtraume. Det har haft noget til fælles med hjernerystelser og alligevel er det ikke det samme. Jeg ved der er folk med hjernerstelse, der også har problemer med synet. Så jeg vil spørge:
Hvorfor er i forbeholdne over for neurooptimetri?
Det er det, der har hjulpet mig mest. Jeg træner stadig og det hele er foregået i Danmark.
Kære Karin
Vi er forbeholdne over for neurooptometri, fordi der ganske enkelt ikke er evidens der understøtter brugen af det. På nuværende tidspunkt peger meget i retningen af, at de synsproblematikker der forefindes efter en hjernerystelse er kognitivt relateret, og kan derfor slet ikke trænes på den måde som synstræning som regel foregå på i denne her sammenhæng. Du kan læse mere om synstræning på https://commotio.dk/viden-om-hjernerystelse/samsynstraening/.
Venlig hilsen
Commotio Danmark