Samsynstræning ved hjernerystelse

Opdateret: 12. juni 2026

Samsynstræning er en træningsform, beregnet til at hjælpe dine øjne med bedre at arbejde sammen.^1,2 I de senere år er træningsformen vundet frem som et behandlingstilbud til hjernerystelsesramte, og i de nationale kliniske retningslinjer fra 2021 anbefales brugen heraf som “best practice”.³

Det antages generelt at 20% af befolkningen har en eller anden form for samsynsproblemer, og ifølge Optikerforeningen har 67,8% af den danske befolkning problemer med øjnene der kræver briller eller kontaktlinser.⁴ Det er derfor ikke unormalt at have problemer med synet, også selvom du ikke er ramt af hjernerystelse. Og dette rejser spørgsmålet – hænger samsynsudfordringer sammen med de gener man oplever efter en hjernerystelse, og kan man via samsynstræning komme sig over sin hjernerystelse? Og er det overhovedet relevant at træne sit samsyn?

Øjenforeningen siger at behandlingseffekten ved samsynstrænings er kontroversiel.¹ De siger sågar at det ikke vides hvorvidt de effekter der opnås ved træningen, har nogen påvirkning på de symptomer der opleves ved eksempelvis hjernerystelse. Dette stemmer også overens med de efterhånden mange studier der er lavet på området.

Evidensen bag samsynstræning

Flere studier finder at der faktisk sker en ændring i konvergens nærpunkt – øjnenes evne til at arbejde sammen.⁵ Der er dog stor variation i måden man undersøger dette på, herunder forskelle i målepunkt fra øjet, hvilket gør resultaterne usikre. Normative data angiver at 5 cm er cutoff-punktet.^6,7 Altså at der herover skulle være udfordringer med samsynet. Et nyere studie viser dog at denne grænse nok er for lav, da mere end 20 % i studiet måltes over dette punkt.⁸ Hvis cutoff-værdierne er for snævre eller målemetoden varierer, er der risiko for, at nogle personer klassificeres som havende okulær dysfunktion uden at fundet nødvendigvis er klinisk relevant eller forklarer deres symptomer. Interessant nok viste studiet heller ingen sammenhæng med hverken ADHD eller hjernerystelseshistorik.

Metodiske udfordringer

Okulomotorisk træning er dog undersøgt. Studierne har dog alle forskellige metodiske udfordringer, der gør at vi ikke kan bruge dem til noget i en hjernerystelsessammenhæng. Blandt andet undersøger de stort set aldrig hjernerystelsessymptomer. Vi har tidligere gennemgået et dansk studie på området, mens andre studier fx har ikke-sammenlignelige grupper,¹⁴ der kigges ikke på hjernerystelsesramte,¹⁴ kontrolgruppen rykker sig også mærkbart,¹⁵ der kigges ikke på hjernerystelsessymptomer,^{15,16,19,20,22}eller der kigges kun på observationsstudier – det vil sige man laver slet ikke synstræning, men kigger kun på hvilke synsrelaterede forskelle der er på ramte og en kontrolgruppe.^17,18,19,20 Sådanne studier kan ikke fortælle os hvorfor der er en forskel – og det er relevant hvis vi skal have en idé om hvorvidt en intervention på området vil have en effekt. Og så er der selvfølgelig også andre metodiske fejl. Generelt er det et område hvor kvaliteten af den forskning der kommer ud, skal være bedre i fremtiden, før det bliver relevant at inddrage i behandlingen af hjernerystelse.

Synsforbedring kontra symptomforbedring

Som allerede nævnt, har flere studier undersøgt synstræning i en hjernerystelsespopulation, og fundet af træning af synet forbedrer synet, hos patienter med symptomer efter hjernerystelse.^{15,16,19,20,22}Dette gælder eksempelvis det større CONCUSS-studie, der i et randomiseret studiet fra 2025, fandt at synstræning forbedrede konvergensnærpunkt, positiv fusionel vergens og hjernerystelsesrelateret konvergensinsufficiens.²² Det er imidlertid alle sammen mål for synet, og netop det man træner med synstræning, hvorfor en forbedring også må forventes. Studiet forholder sig ikke til de egentlige symptomer efter hjernerystelse, som er det vi reelt gerne vil vide om bliver påvirket.

Kognitivt

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det der observeres ikke nødvendigvis skyldes problemer der kan trænes væk med samsynstræning. Som tidligere nævnt har mange mennesker problemer med øjnene uden at have hjernerystelse. Synsrelaterede gener og afvigende testfund efter hjernerystelse bør ikke automatisk tolkes som et isoleret synsproblem. De kan også afspejle kognitiv belastning, opmærksomhed, træthed, hovedpine, vestibulære problemer, smerter eller generel belastningstolerance. Det er derfor en svag slutning at gå direkte fra et afvigende synsmål til en antagelse om, at patienten har behov for samsynstræning.

Derudover kan de problemer med øjnene der nævnes, faktisk også skyldes kognitive problemer, frem for direkte trænérbare synsudfordringer.⁹ Et studie fra 2022 har eksempelvis vist at konvergens nærpunkt også forbedres ved hjælp af fysisk aktivitet.¹⁰ Dette var også gældende for sakkadiske bevægelser, den vestibulære okulære refleks mm. – generelt det der testes for i VOMS.¹⁰ Det er dog vigtigt at italesætte at studiet er lille, og dets resultater derfor kræver eftertestning i større studier. Et andet studie fra 2023 fandt at folk med mange okulomotoriske og vestibulære udfordringer, havde gavn af netop fysisk aktivitet – jo flere af disse udfordringer, jo mere gavn havde de.²¹

En sidste krølle på halen er, at det ikke har været muligt for os at opstøve validitets- eller reliabilitetsstudier på eksempelvis konvergens nærpunkt. Det vil sige vi ved ikke om vi faktisk måler det vi ønsker – og om vi får samme resultat hvis vi måler mange gange. Pointen i at fortælle dette er, at mange ikke har været udsat for testene før. Derfor vil mange præstere dårligere første gang de prøver den – og allerede anden eller tredje gang testen udføres, vil der være mærkbar forbedring. En forbedring der vil komme, helt uden at have trænet sig til det.

Behandlingen i praksis

Samlet set hersker der betydelig tvivl om hvorvidt samsynstræning har sin relevans ved hjernerystelse. Set i lyset heraf, er det også vigtigt at gøre opmærksom på at det er en økonomisk tung behandlingsform. En undersøgelse kan sagtens koste omkring 1.400 kroner.^11,12 Selve undersøgelsen tager også gerne 90 minutter, hvilket er lang tid hvis du i forvejen er presset. Den inkluderer mere end blot samsynsundersøgelser. Og bemærk også at du visse steder skal forvente at lægge yderligere knap 1.000 kroner hvis du ønsker en skriftlig rapport på undersøgelsen.^12,13

Hvis undersøgelsen fører til en anbefaling om behandling, kan det samlede forløb blive dyrt. Nogle steder tilbydes behandlingspakker, og efterfølgende konsultationer kan koste betydeligt ekstra. Det kan være op til mindst 6.000 kroner yderligere. Dette kan være for bare tre-fem behandlinger.^12,13 Herefter kan prisen være op til 1.300,- for yderligere enkeltbehandlinger – men du kan selvfølgelig også købe pakketilbuddet igen. Det er altså mange penge (over 9.500,- for undersøgelse, rapport, behandlingspakke+én ekstra behandling) at skulle finde, for en behandling der i bedste fald kan påvirke nogle dele af dit syn – uden det dog nødvendigvis har nogen effekt på synet generelt, og slet ikke på symptomer du oplever efter en hjernerystelse. En omfattende udredning med mange afvigende fund kan også øge bekymring og symptomfokus, hvis fundene ikke sættes tydeligt ind i en klinisk sammenhæng.

Hjemmetræning og individuel variation

Yderligere foregår meget af træningen derhjemme, og skal gøres i mindst tyve minutter hver dag (der er dog ikke et forventet sluttidspunkt på).¹ Øvelserne kan variere ift. hvem du er og hvilke problemer du har – hvilket som udgangspunkt jo lyder positivt. Dog vigtigt at have for øje, at når vi normalt taler individuel variation af behandlinger, så er det eksempelvis pulsen der varierer, da vi har forskellig makspuls. Det kan også være mængden af medicin man skal tage, i forhold til at opnå effekten. Hvis vi har samsynsproblematikker, bør derfor det generelt være de samme øvelser der går igen – men belastningen af øvelserne er forskellig. Forskellige øvelser vil være til forskellige problemer.

Afrunding

Baseret på den viden der findes på området lige nu, mener vi ikke at samsynstræning har en plads på nuværende tidspunkt i behandlingen af hjernerystelse. Dette skyldes primært at effekten af behandlingen på hjernerystelsessymptomer og reel funktionsevne ikke er dokumenteret, selv i studier der viser forbedringer i synsfunktion specifikt.. Men det skyldes også at det er en stor økonomisk udgift for ramte. Især for dem der måske er ved at miste deres indtægt eller allerede har gjort det. Så kan stressen over at skulle finde pengene til netop denne behandling være en negativ påvirkning i en i forvejen stresset situation.

At samsynsmål forbedres efter samsynstræning er ikke i sig selv stærk dokumentation for behandlingseffekt ved hjernerystelse. Det er forventeligt, at en funktion, der trænes direkte, kan blive bedre.

Det relevante spørgsmål er, om denne forbedring overføres til det, patienten søger hjælp for: færre hjernerystelsessymptomer, bedre funktion i hverdagen og bedre mulighed for at vende tilbage til arbejde, skole, fritid og fysisk aktivitet. Den dokumentation mangler fortsat.

Vores opfordring er derfor at takke nej til dette tilbud – hvad enten det tilbydes i privat eller offentligt regi. Når du har fået en hjernerystelse, eller har vedvarende symptomer efter hjernerystelse, vil din tid og penge være brugt meget bedre på andre områder end samsynstræning.

Referencer

Pia Kruger Johansen

22. juni 2026 kl. 20:17

Det her her fuldstændig uredeligt!
Samsynstræning har efter udredning af en neurooptometrist i Region H været en Nøgle til at reducere mine migræner og udholdenhed ifht skærmarbejde.
Om mine samsynsproblemer også var der før eller efter min hovedskade er irrelevant, da Belastningsreaktionen i form af øjensmerter, øjentræthed og migræner var meget alvorlig. Denne træning – som tager mig 5-10 min dagligt og følges op af konsultationer hver 2-3. uger har reddet mit arbejdsliv. Min kollega rapporterer om det samme ifm hendes post-commotio forløb.

Du bør AFSTÅ dig fra at fraråde behandlingstilbud som findes i det offentlige.
Jeg tror du har glemt Myte nr. 1: At du ved bedre end alle andre.

Svar

Commotio Danmark
10. juli 2026 kl. 20:23

Kære Pia

Du er velkommen til at synes det er uredeligt det vi skriver. Men vi forholder os kun til den videnskabelige evidens på området. Og her er desværre ikke noget er peger på at det har en effekt. I dit konkrete tilfælde, er den gentagne konsultationer hver 2.-3. uge også en indikation herpå.

Svar