Hjernerystelse | Commotio Danmark

Samsynstræning ved hjernerystelse

Opdateret: 23. februar 2024

Samsynstræning

Samsynstræning er en træningsform, beregnet til at hjælpe dine øjne med bedre at arbejde samme.1,2 I de senere år er træningsformen vundet frem som et behandlingstilbud til hjernerystelsesramte, og i de nationale kliniske retningslinjer fra 2021 anbefales brugen heraf som “best practice”.3

Det antages generelt at 20% af befolkningen har en eller anden form for samsynsproblemer, og i følge Optikerforeningen har 67,8% af den danske befolkning problemer med øjnene der kræver briller eller kontaktlinser.4 Det er derfor ikke unormalt at have problemer med synet, også selvom du ikke er ramt af hjernerystelse. Og dette fordrer jo så spørgsmålet – hænger samsynsudfordringer sammen med de gener man oplever efter en hjernerystelse, og kan man via samsynstræning komme sig over sin hjernerystelse? Og er det overhovedet relevant at træne sit samsyn?

Øjenforeningen er ret klar i mælet, da de siger at samsynstrænings behandlingseffekt er kontroversiel.1 De siger sågar at det ikke vides hvorvidt de effekter der opnås ved træningen, har nogen påvirkning på de symptomer der opleves ved eksempelvis hjernerystelse. Dette stemmer også overens med de efterhånden mange studier der er lavet på området.

Evidensen bag samsynstræning

Flere studier finder at der er faktisk sker en ændring i konvergens nærpunkt – øjnenes evner til at arbejde sammen.5 Der er dog stor variation i måden man undersøger dette på, herunder forskelle i målepunkt fra øjet, hvilket gør resultaterne usikre. Normative data angiver at 5 cm er cutoff-punktet.6,7 Altså at der herover skulle være udfordringer med samsynet. Et nyere studie viser dog at denne grænse nok er for lav, da mere end 20 % i studiet måltes over dette punkt.8 Det betyder at der er stor risiko for at mange diagnosticeres med okulær dysfunktion, uden faktisk at have det. Interessant nok viste studiet heller ingen sammenhæng med hverken ADHD eller hjernerystelseshistorik.

Okulomotorisk træning er dog undersøgt. Studierne glimrer dog alle ved forskellige metodemæssige udfordringer, der gør at vi ikke kan bruge dem til noget i en hjernerystelsessammenhæng. Vi har gennemgået et dansk studie på området, mens andre studier fx. har ikke-sammenlignelige grupper,14 der kigges ikke på hjernerystelsesramte,14 kontrolgruppen rykker sig også mærkbart,15 der kigges ikke på hjernerystelsessymptomer,15,16,19,20 eller der kigges kun på observationsstudier – det vil sige man laver slet ikke synstræning, men kigger kun på hvilket synsrelaterede forskelle der er på ramte og en kontrolgruppe.17,18,19,20 Sådanne studier kan ikke fortælle os hvorfor der er en forskel – og det er relevant hvis vi skal have en idé om hvorvidt en intervention på området vil have en effekt. Og så er der selvfølgelig også andre metodiske fejl. Generelt er det et område hvor kvaliteten af den forskning der kommer ud, skal være bedre i fremtiden.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det der observeres ikke nødvendigvis skyldes problemer der kan trænes væk med samsynstræning. Som tidligere nævnt har rigtigt mange mennesker problemer med øjnene uden at have hjernerystelse. Derudover kan de problemer med øjnene der nævnes, faktisk også skyldes kognitive problemer, fremfor direkte trænérbare synsudfordringer.9 Et studie fra 2022 har eksempelvis vist at konvergens nærpunkt også forbedres ved hjælp af fysisk aktivitet.10 Dette var også gældende for sakkadiske bevægelse, den vestibulære okulære refleks mm. – generelt det der testes for i VOMS.10 Det er dog vigtigt at italesætte at studiet er lille, og dets resultater derfor kræver eftertestning i større studier. Et andet studie fra 2023 fandt at folk med mange okulomotriske og vestibulære udfordringer, havde gavn af netop fysisk aktivitet – jo flere af disse udfordringer, jo mere gavn havde de.21

En sidste krølle på halen er, at det ikke har været muligt for os at opstøve validitets- eller reliabilitetstudier på eksempelvis konvergens nærpunkt. Det vil sige vi ved ikke om vi faktisk måler det vi ønsker – og om vi får samme resultat hvis vi måler mange gange. Pointen i at fortælle dette er, at mange ikke har været udsat for testene før. Derfor vil mange præstere dårligere første gang de prøver den – og allerede anden eller tredje gang testen prøves, vil der være mærkbar forbedring. En forbedring der vil komme, helt uden at have trænet sig til det.  

Behandlingen i praksis

Samlet set hersker der endog meget tvivl om hvorvidt samsynstræning har sin relevans i forhold til hjernerystelse. Set i lyset heraf, er det også vigtigt at gøre opmærksom på at det er en økonomisk tung behandlingsform. En undersøgelse kan sagtens koste omkring 1.400 kroner.11,12 Selve undersøgelsen tager også gerne 90 minutter, hvilket er lang tid hvis du i forvejen er presset. Den inkluderer mere end blot samsynsundersøgelser. Og bemærk også at du visse steder skal forvente at lægge yderligere knap 1.000 kroner hvis du ønsker en skriftlig rapport på undersøgelsen.12,13

Hvis undersøgelsen udmønter sig i at du kræver behandling (hvilket der er stor sandsynlighed for du vil få at vide), så skal du nogle steder forvente at skulle lægge mindst 6.000 kroner yderligere. Dette kan være for bare tre-fem behandlinger.12,13 Herefter kan prisen være op til 1.300,-  for yderligere enkeltbehandlinger – men du kan selvfølgelig også købe pakketilbuddet igen. Det er altså mange penge (over 9.500,- for undersøgelse, rapport, behandlingspakke+én ekstra behandling) at skulle finde, for en behandling der i bedste fald kan påvirke nogle dele af dit syn – uden det dog nødvendigvis har nogen effekt på synet generelt, og slet ikke på symptomer du oplever efter en hjernerystelse. I værste fald få dig til at føle dig mere ramt, end du måske i virkeligheden er. 

Yderligere foregår meget af træningen derhjemme, og skal gøres i mindst tyve minutter hver dag (der er dog ikke et forventet sluttidspunkt på).1 Øvelserne kan varierer ift. hvem du er og hvilke problemer du har – hvilket som udgangspunkt jo lyder positivt. Dog vigtigt at have for øje, at når vi normalt taler individuel variation af behandlinger, så er det eksempelvis pulsen der varierer, da vi har forskellig makspuls. Det kan også være mængden af medicin man skal tage, i forhold til at opnå effekten. Hvis vi har samsynsproblematikker, bør derfor det helt generelt være de samme øvelser der går igen – men belastningen af øvelserne er forskellige. Forskellige øvelser vil være til forskellige problemer.    

Afrunding

Baseret på den viden der er på området lige nu, mener vi ikke at samsynstræning har en plads på nuværende tidspunkt i behandlingen af hjernerystelse. Dels fordi effekten af behandlingen er tvivlsom – men også fordi det er en stor økonomisk udgift for ramte. Især for de der måske er ved at miste deres indtægt eller allerede har gjort det. Så kan stressen over at skulle finde pengene til netop denne behandling være en enorm negativ påvirkning i en i forvejen stresset situation. Vores opfordring er derfor at takke nej til dette tilbud – hvad enten det tilbydes i privat eller offentlig regi. Når du har fået en hjernerystelse, eller har vedvarende symptomer efter hjernerystelse, vil din tid og penge være brugt meget bedre på andre områder end samsynstræning.

Referencer

  1. Samsyn og Samsynstræning – Øjenforeningen. hentet 21. september 2022.
  2. Samsynstræning – Samsyn.dk, hentet 21. september 2022
  3. Graff et al., Nationale Kliniske Retningslinjer for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, 19. januar 2021, hentet 20. januar 2021
  4. http://www.optikerforeningen.dk/Mit-syn/Fakta-om-synet.aspx, 23. august 2019, via WayBackMachine 17. oktober 2020
  5. Mani R. et al., Brain Injury 2022, 36:3, 306-320, doi: 10.1080/02699052.2022.2034188
  6. Scheiman M. et al., Optom Vis Sci 2003, 80:3,214-225, doi:10.1097/00006324-200303000-00011 
  7. Maples, W.C. & Hoenes R., Optom Vis Sci 2007, 84:3, 224-228, doi:10.1097/OPX.0b013e3180339f44  
  8. McDonald M. et al., Brain and Behavior 2022, 12:8, 1-24, doi:10.1002/brb3.2714 
  9. Kontos A.P. et al., J of Athl Train 2017, 52:3, 256-261, doi:10.4085/1062-6050-51.11.05
  10. Worts P. et al., Euro J App Physio 2022, 122:6, 1441-1457, doi:10.1007/s00421-022-04932-4
  11. Opstart og priser, Samsyn, hentet 5. oktober 2022
  12. Omkostninger, Privatsyn, hentet 5. oktober 2022
  13. Priser, AP Synspleje, hentet 5. oktober 2022
  14. Murray N. et al., Archives of Rehabilitation Research and Clinical Translation 2021, 3:2, doi:10.1016/j.arrct.2021.100126
  15. Kontos A. et al., The J of Pediatrics 2021, 239, 193-199, doi:10.1016/j.jpeds.2021.08.032
  16. Walker J. et al., Vision Research 2022, 184, 52-57, doi:10.1016/j.visres.2021.03.007
  17. D’Silva L. et al., Frontiers in Neurology 2021, 12, doi:10.3389/fneur.2021.642457
  18. Hunfalvy M. et al., Brain Injury 2021, 35:14, 1682-1689, doi:10.1080/02699052.2021.2012825
  19. Jain D. et al., Neurology 2022, 98, doi:10.1212/01.wnl.0000801788.22299.a2
  20. Suleiman A. et al., Neuro-Ophthalmology 2020, 44:3, 157-167, doi:10.1080/01658107.2019.1653325
  21. Corrado C. et al., J Neurotrauma 2023, 40:15-16, 1718-1729, doi:10.1089/neu.2022.0225

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *