“En rystet hjerne skal genoptrænes. Ligesom et brækket ben” er overskriften på et indlæg fra Region Syddanmark der florer i forskellige hjernerystelsesfora for tiden. Overskriften er vi som sådan enig i. Det har egentlig været vores budskab helt fra vores opstart tilbage i 2019. Men artiklen indeholder desværre en masse fejlagtige påstande – flere af dem har vi tidligere gennemgået her på siden.
Artiklen er blevet til i samarbejder med Audiologopæd Ragnhild Engen, der guider læseren igennem sin viden om hjernerystelse. Det forstås at hun er behandlere på kommunikationscenteret CKV i Region Syddanmark. Det påstås at 25.000 rammes årligt. En sejlivet myte, vi efterhånden har prøvet at komme til livs flere gange – stadig med begrænset held. Der er simpelthen ikke dokumentation for at det tal er rigtigt. Studier peger på mellem 0,6 og 1,2 % af befolkningen rammes årligt. Det andet er et tal fra 1996 der formentlig var forkert dengang, og bestemt også er det i dag.
33 % ender med at få senfølger… nej, 33 % oplever stadig symptomer efter grænsen for forventning bedring er overskredet. Det er der nogen der gør – og langt de fleste her, kommer sig stadig af sig selv. Det er blot vedvarende symptomer. At kalde det senfølger er på samme måde som PCS, med til at skabe dramatik og frygt omkring tilstanden. En reaktion der faktisk er kontraproduktiv i den her sammenhæng.
Fysiologien
Ragnhild påstår i artiklen, at hjernen slår mod kraniet, hvilket er der skulle ske ved en hjernerystelse. Igen er der bare ikke noget der taler for dette, hvilket vi også har gennemgået andetsteds på siden her. Hvis det var det der skete, ville man som ramt opleve markant værre hjerneskader end tilfældet er. Derudover ville væsken som hjernen “svømmer” i været defekt, da den netop skal undgå dette. Hjernen rystes derimod i mange retninger på en gang, der ganske rigtigt giver de mikroskopiske skader som Ragnhild fortæller om. Men der er absolut intet belæg for at påstå at hjernen skulle lide af iltmangel efter en hjernerystelse. Hvor hun har den fra, aner vi simpelthen ikke. Men det er i hvert fald forkert.
Restitution
Hun bruger en fin analogi om sår til at fortælle om at hjernen ikke kan restituere hvis man presser sig selv. Analogien er bare forkert. For hjernen skal netop presses for at komme sig. Den skal adaptere til de stimuli den udsættes for, hvilket hun også selv pointere så glimrende ved at skrive at man skal undgå at bruge mørke briller og høreværn.
Lige efter en hjernerystelse skal man holde sig i ro de første dage, skriver hun. Men det er ikke korrekt – selvom hun da er tæt på. Man skal være aktiv, men hvile sig. Slappe af så meget man kan. MEN man behøver ikke være i ro. Du behøver ikke gøre tingene i små doser, eller holde mange pause, hvis du ikke oplever en symptomforværring. Det betyder ikke at du ikke skal holde pauser – for det er stadig en god idé. Sørg for at holde pause. Men det kan lige så godt være lange bange. Det handler om at mærke efter. Og har du svært ved det, så tal med en reel ekspert på området.
Mobiltelefoner beskrives som en belastning for hjernen. Det kan de også være. Men de kan bestemt også være til gavn. Du kan nemlig sagtens holde pause med din telefon. Lige som du kan med en bog, fjernsyn eller ved at gå en tur. Det handler nemlig igen om mængden. Ikke om du gør det eller ej. Og nu vi er ved pauser, så slutter hun af med at anbefale en “hjernetom pause”, gennem blandt andet mindfullness. Det kan være så fint for nogle – men det er det altså ikke for alle. Pausen handler i bund og grund om, at du skal komme væk fra det der forværrede din symptomer, indtil du er nogenlunde okay igen. Dette kan gøres på mange måder – men ikke nødvendigvis kun via en “hjernetom pause”.
En rystet hjerne skal genoptrænes. Ligesom et brækket ben
Overskriften er vi som nævnt enig i. Og helt bestemt også brugen af hjælpemidler. Men derfra mangler der virkelig noget! Hjernerystelse er noget sundhedsvæsnet skal tage alvorligt. Det er noget regionerne skal tage alvorligt. Det skal ikke udliciteres til diverse kommunikationscentre. Der er ingen belæg for de har noget at gøre i behandlingen heraf – hvilket den nævnte artikel bevidner.
Bemærk til slut at de har lavet ti gode råd ved hjernerystelse – en liste af ti ubrugelige råd ved hjernerystelse (inkl brug øjenmaske til at lindrer hævede øjne).
Respons
Vi har selvfølgelig taget kritikken direkte videre til Ragnhild, der efter tjek hos Dansk Center for Hjernerystelse, ikke ønsker at ændre i artiklen.