Hjernerystelsesmyte #40 – Fiskeolie

Fiskeolie og hjernerystelse

Fiskeolie, især omega-3 fedtsyrere, har længe haft et godt ry. Det har været nævnt som noget af det bedste for din hjerne at indtage. Fiskeolie består især af dokosa-hexaen-syre (DHA) og eikosa-pentaen-syre (EPA),4 og findes som såkaldte flerumættede fedtsyrer i det centrale nervesystem hos mennesker.3 Primært består de fiskeolie-produkter man kan få af en EPA:DHA-ratio på 3:2.6

Ved hjernerystelse sker der to ting: 1) Den konkrete skade, hvor celler beskadige<s og i nogle tilfælde dør. Der dannes arvæv og hjernens skraldemænd i form af forskellige støtteceller og immunceller tager over lokalt (eventuelle specifikke funktionstab, om nogen). 2) Dernæst at den inflammatoriske proces påvirker mere globalt i hjernen end den faktiske skade. Dette er kendetegnet ved eksempelvis træthed, svimmelhed, utilpashed, hovedpine, koncentrationsbesvær etc.

Rationalet bag

Spørgsmålet er så om der er god evidens for at fiskeolie ændrer på enten den konkrete skade eller den efterfølgende inflammatoriske proces. Det antages at fiskeolien vil påvirke cellemembranen, hvilket skaber ændringer i struktur og funktion.1,2 Desuden er det antaget at det skulle have en effekt på omkringliggende molekyler og celler. Herved skulle der dannes antiinflammatoriske stoffer.2 Disse antiinflammatoriske stoffer skulle potentielt kunne beskytte neuronerne og forhindrer celledød.1

Uanset hvordan man vender og drejer det, så skal man have det der skal til for at man ikke er i underskud (deraf ordet essentielle fedtsyrer). Argumentet for at spise fiskeolie for at forbedre prognosen efter en hjernerystelse, går derfor på at man giver kroppen noget som den mangler eller har særligt brug for mere af i en helingsproces. Som udgangspunkt må det formodes, at hvis du ikke var i underskud før traumet, så kommer du det ikke umiddelbart efter. Adskillige nyere undersøgelser viser at en almindelig varieret vestlig kost, hvor du blandt andet spiser fisk, frø og nødder i moderate mængder et par gange om ugen, sørger for at du ikke behøver at indtage et eneste kosttilskud eller vitaminpille. Altså med mindre at du har en lægediagnosticeret mangeltilstand.

Hjernen består af 60 % fedt, og hjernen er faktisk det næststørste væv af fedt i kroppen, efter det adipøse væv. Hjernen består dog primært af de flerumættede fedtsyrer, hvoraf DHA i sig selv udgør en stor del.5 Netop fordi DHA er vigtigt for hjernens struktur,5 er det interessant at se på om det har en effekt i forhold til hjernerystelse.

Evidensen

I 2016 kom Cochrane Instituttet, der er kendte for kvaliteten af deres arbejde, med en litteraturgennemgang der viste at indtagelsen af fiskeolie ikke havde nogen effekt på demens eller kognitiv funktion.1 Året før, havde en anden litteraturgennemgang fra samme sted, ikke fundet evidens for en brugbar virkning af fiskeolie på depression.2 Netop den kognitive funktion og depression, er udfordringer som hjernerystelsesramte støder på, og derfor er det yderst relevant, at vide at der ikke er fundet en effekt her.

Litteraturen på området fiskeolie og hjernerystelse er dog også forholdsvis lille. Og på nuværende tidspunkt er der da heller ikke opbakning til brugen af fiskeolie.7,8,9 Der findes spændende studier, men de er alle lavet på dyr. Og studier lavet på dyr, kan vi desværre sjældent overfører til mennesker. Kun få studier er lavet på mennesker, og ingen har vist sig at give positive resultater endnu. Der er derfor på nuværende tidspunkt ingen evidens for at omega-3 eller fiskeolie har positiv indvirkning på hjernerystelse.

Betyder det så at du ikke skal spise fisk? Ingenlunde. Det er altid en god idé at spise fisk flere gange om ugen. Det betyder blot at der ikke er dokumentation for at påstå, det har en speciel virkning på hjernerystelse.

Referencer

  1. Burckhardt M. et al., Cochrane Database of Systematic Reviews 2016, 4, doi:10.1002/14651858.CD009002.pub3
  2. Appleton K.M. et al., Cochrane Database of Systematic Reviews 2015, 11, doi:10.1002/14651858.CD004692.pub4
  3. Cholewski M. et al., Nutrients 2018, 10, 1662, doi:10.3390/nu10111662
  4. Shahidi F. & Ambigaipalan P., Annual Reviews 2018, 9, 16.1-16.37, doi: 10.1146/annurev-food-111317-095850
  5. Chappus-McCendie H. et al., Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry 2019, 94, doi: 10.1016/j.pnpbp.2019.109662
  6. Fard S.G. et al., Cri Rev Food Sci Nut 2018, 1684-1727, doi:10.1080/10408398.2018.1425978
  7. Philpott J. et al., Research in Sports Medicine 2019, 27:2, 219-237, doi:10.1080/15438627.2018.1550401
  8. Troijan T. et al., Cur Sport Med Rep 2017, 16:4, 247-255, doi:10.1249/JSR.0000000000000387
  9. Ashbaugh A. & McGrew C., Cur Sport Med Rep 2016, 15:1, 16-19, doi:10.1249/JSR.0000000000000219

Del artiklen på
Facebooktwitterlinkedin
Følg os på følgende sociale medier
Facebooktwitterlinkedininstagram