Effekt af skærmtid ved hjernerystelse

For nyligt udkom et nyt amerikansk studie, der har kigget på effekt af skærmtid ved hjernerystelse.¹ Forskernes mål med studiet var at fastslå om skærmtid i de første 48 timer efter en hjernerystelse, havde en effekt på varigheden af commotionelle symptomer. I følge studiet bruger amerikanske teenagere mere end syv timer om dagen skærmen, udover hvad de bruger den til i skolesammenhæng.²

Metode

Studiet er bygget op sådan at to grupper er delt tilfældigt ud i enten intervention A eller intervention B. Det vil sige at den ene gruppe fik at vide at de havde tilladelse til at bruge skærm (tv, computer, tablet, telefon) i de første 48 timer. Den anden gruppe fik at vide at de skulle begrænse brugen af førnævnte. Der var ingen der afstod fuldstændig fra brugen af skærme. Der var i alt 125 deltagere i studiet, fordelt på 59 deltagere i begrænset-gruppen, og 66 deltagere i den anden. Begge gruppe havde en gennemsnitsalder på cirka 17 år. Vi ser også at begge grupper havde markant forhøjet forekomst af bevidstløshed, end hvad der generelt er forekommende i epidemiologiske studier (16,9 % i begrænset-gruppen; 25,8 % i den anden gruppe; <5 % i studierne^3,4,5,6). Samme observation gør sig gældende vedrørende hukommelsestab.

Resultater

Forskerne fandt faktisk en sammenhæng mellem begrænset brug af skærm i den akutte fase, og hurtigere bedring. Det er interessant, da der ikke hidtil har været studiet der så direkte har vist denne sammenhæng. Skærmgruppen havde i gennemsnit 630 minutters skærm på de tre dage de blev målt i. Begræns-gruppen havde 130 minutter i gennemsnit.

Studiet har desværre ikke kigget på deltagernes aktivitet i samme periode. Her kunne det jo være interessant at se på hvorvidt de deltagere der var i “begrænset-gruppe” har bevæget sig mere, end deltagerne i den anden gruppe. Det er interessant, da vi jo ved at aktivitet er en fordel i bedringen efter en hjernerystelse. Hvis skærm-gruppens større skærmtid samtidig betyder mindre aktivitet, kan det være en faktor i det resultat forskerne finder frem til.

Der er nogle begrænsninger ved studiet, som er vigtige at have for øje. Ifølge deres egne beregninger, skulle de bruge minimum 53 deltagere i hver gruppe. Desværre var drop-out fra begge gruppe så store, at ingen af grupperne ved slutning havde 53 deltagere (Begræns = 45; Skærm = 50). Dette er med til at højne risikoen for type-II fejl (at man acceptere resultatet selvom det ikke er korrekt). Faktisk var det kun 40 deltagere i hver gruppe, der svarede på alle tre skærmtidsspørgeskemaer. Herudover har studiet brugt selvrapporteret skærmtid. Selvrapportering er generelt forbundet med større usikkerhed. Man vil så vidt muligt altid forsøge at måle ting objektivt. De er dog også selv meget opmærksomme på begrænsningerne, og anbefaler selv objektive målemetoder fremadrettet.

Konklusion

Hvad betyder det så for brugen af skærm generelt i den akutte fase efter en hjernerystelse? Umiddelbart ingenting faktisk. Vi ved på forhånd at fysisk og kognitiv hvile i den akutte fase er godt – spørgsmålet er om skærmbrug mindsker den kognitive hvile i denne periode for meget? Vi ved også at hvile ikke er 100 % ro, da dette også kan være problematisk. Og vi ved faktisk ikke hvor aktive deltagerne i studiet var. Men det er vigtigt at have studiets resultater for øje, og derfor vil man nok anbefale begrænset skærmtid i den akutte fase. Det betyder dog ikke at skærmtid frarådes. Men begræns det til maksimalt et par timer om dagen. Hvilket i store træk er i tråd med de anbefalinger der findes i forvejen – nemlig fysisk og kognitiv hvile de første 24-48 timer.

Studie #19 – Effekt af skærmtid ved hjernerystelse

Metode

Resultater

Konklusion

Referencer