Vi er blevet bedt om at tage et kig på et opslag den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa er kommet med, angående hjernerystelse.[1] Hun er heldigvis så venlig at komme med referencer til det hun skriver – hun er bare ikke så venlig med at fortælle hvor referencerne hører til. Altså hvilke påstande bakkes op af hvilke studier. Allerede her kan man jo tillade sig at være skeptisk. At hun så yderligere kun giver billeder af navnene på studierne, fremfor links, puster som sådan bare mere til ilden.
Men lad os tage den fra begyndelsen – Milena siger allerede i første afsnit at de fleste kommer sig (det er rigtigt) ”især med den rette kost og grad af aktivering”. Sidste del er helt i tråd med det vi ved på nuværende tidspunkt.[2] Men der er heller ingen belæg for at Milenas påstand om kost faktisk er rigtig. Der er ingen studier der har påvist at den rette kost skulle gøre underværker – og hvad er i grunden den rette kost? Senere i opslaget nævnes ”hjernemad” – og det tyder på det er et synonym for antiinflammatorisk kost, hvis effekt du kan læse mere om på vores hjemmeside.[3] Her fortæller hun også, at forskningen nu angiveligt skulle have vist hvad der er i spil ved vedvarende symptomer (det hun kalder kornisk hjernerystelse – ikke hverken accepteret eller brugt betegnelse for vedvarende symptomer). Det skulle angiveligt være inflammation og oxidation, samt lavt stofskifte. Vi antager at hun med den påstand henviser til casestudiet af Van Bergen et al. (2023),[4] der jo faktisk blot er et case-studie, og derfor på ingen måde kan danne baggrund for de påstande hun kommer med. Faktum er, at vi stadig ikke har ret meget viden om hvad der gør at nogle får vedvarende symptomer, mens andre ikke gør. Og yderligere hvad der sker i hjernen. Men der er på nuværende tidspunkt intet der taler for at det er inflammation der stadig er problemet. Hvis det dog var inflammation, er det stærkeste antiinflammatoriske våben vi har, fysisk aktivitet. Det er i hvert fald begrænset hvad man får ud af antiinflammatorisk kost i den sammenhæng.
Hun bruger en masse videnskabelige ord, der får det til at lyde som om hun faktisk ved hvad hun snakker om. Det gør hun jo nok også en del af vejen. Men hendes referencer kan ikke bakke op om det hun siger:
- DOI: 10.3390/ijms20225774 – et review der mangler metodik. Kan derfor ikke bruges til at fortælle om hvordan tingene hænger sammen.
- DOI: 10.3390/ijms24043582 – et case-studie. Virker til at fortælle om NAD+-problematikken.
- DOI: 10.3109/02699052.2016.1147081. Studiet siger faktisk specifikt at D-vitamin IKKE kan anbefales til forbedre outcome efter traumatisk hjerneskade. Derudover er meget af det de kigger på lavet på rotter – kan altså ikke overføres til mennesker. Og så kigges der på mere end blot mild traumatisk hjerneskade. Kan altså ikke bruges alene i den sammenhæng det umiddelbart gør.
- DOI: 10.3389/fneur.2016.00136 – et review uden metodik. Kan derfor ikke bruges til at udtale sig om tingene. Bruges højst sandsynligt til at fortælle om symptomerne.
- DOI: 10.1016/j.brainres.2015.12.030 – et review uden metodik. Kan ikke bruges til at udtale sig om ret meget.
- DOI: 10.1007/s11910-021-01160-9. Review der intet fortæller om hvordan vitaminer mv. kan bruges i behandling af vedvarende symptomer.
Grundlæggende set er Milenas opslag et velskrevet pseudovidenskabeligt opslag. Om hun selv tror på det hun skriver, ved vi selvfølgelig ikke. Men med hendes forskningsmæssige baggrund, må man antage hun har bedre forståelse for videnskabelig metodik, og hvordan og hvornår referencer bruges, end tilfældet er i hendes opslag. Vi gør også opmærksom på at vi slet ikke har vurderet den sidste reference, da hun henviser til et COVID19-studie.
Grundlæggende set lægger der markant bedre studier og litteraturgennemgange derude, som hun kunne have valgt at bruge. Men det ville også betyde at hun ikke kunne sige det hun gør. Grundlæggende er det ikke belæg for at påstå at antiflammatorisk kost, vitamintilskud mv. har nogen som helst effekt på hjernerystelse. Derimod kan det hurtigt blive en frygtskabende adfærd (man skal holde sig til en specifik kost/huske sine kosttilskud), hvilket altid skader mere end det gavner. Og så vil det også oftest være en rigtig dyr fornøjelse at begynde på disse tiltag. Derfor kan vi kun anbefale at man IKKE følger Milenas anbefalinger i sit opslag.