Hjernerystelse | Commotio Danmark

Hjernetræthed

Sidst opdateret: 11. september 2022
Hjernetræthed

Hjernetræthed eller mental træthed er et begreb der ofte bringes i spil i forbindelse med vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Flere studier pointere at det er hyppigt forekommende,1,6,10 selvom det ikke nævnes i alle studier der undersøger symptomer. Den reelle incidens er dog højere end ved andre sammenlignelige ortopædiske indlæggelser,9 og varierer mellem 21 og 73 %, afhængigt af studiernes populationer og metoden der bruges til at vurderer hjernetræthed.8,10 

Når vi ser på frekvensen hos de der har været indlagt på intensivafdelingen, ser vi at den er markant højere , end hos de der “kun” har været på skadestuen eller indlagt til observation.10

Efter fem år er det næsten ¾ med vedvarende symptomer, der oplever mental træthed.3 Her er  det vigtigt at holde sig for øje, at der forholdsvist er færre der oplever generelle symptomer, end der er efter både seks og tolv måneder. Og netop efter seks måneder viser andre studier at en tredjedel af alle der stadig oplever symptomer, rapportere at være mentalt trætte.1,2,8

Årsag

Hjernetræthed defineres som “en subjektiv mangel på fysisk og/eller mental energi der af individet eller omsorgsgiver opfattes som påvirkende normal og ønsket aktivitet”.8 Det er altså et subjektivt koncept,1,5,10 der inkluderer biologiske, psykologiske, kognitive og sociale aspekter.1,5 Det kan være træthed, udmattethed, mangel på motivation, koncentrationsproblemer, fokus mm.

Det formodes at hjernetræthed i forbindelse med neurologiske lidelser hænger sammen med de kredsløb der forbinde basale ganglia, amygdala, thalamus og den frontale cortex.4

Derudover ser vi faktisk at kvinder oplever en værre grad af hjernetræthed, end mænd gør.10 Også folk med højere uddannelse tyder på at opleve dette i højere i grad, hvilket tilskrives at de formentlig har bedre forståelse af sundhedsproblemer. En anden teori er at de gennem uddannelse har skabt en højere kognitiv reserve, der dog bliver udfordret grundet de høje kognitive krav der er i deres professioner.10

Behandling af hjernetræthed

En nyere systematisk litteraturgennemgang har kigget på blandt andet behandlinger af netop hjernetræthed efter hjernerystelse.5 Grundlæggende set fandt de at noget medicin muligvis kunne have en positiv effekt, men at risikoen for afhængighed af det medicin var stor – og spørgsmålet er så om det er det værd? Kreatin og melatonin var andre muligheder, men effekten heraf var inkonklusiv, og derfor anbefales de heller ikke. Herudover kiggede de på psykologiske interventioner, og fremhævede kognitiv adfærdsterapi – selvom evidensen også her er fraværende.5

Fysisk aktivitet fandt de dog som værende noget der kan forbedre tilstanden – og det helt ned til aktivitet som gåture tre gange om ugen kunne hjælpe.5 Samlet set er vi dog stadig et sted, hvor vi ikke ved nok om hjernetræthed, og dermed behandlingen af det. De kommer da heller ikke med stærke anbefalinger for noget. Det er imidlertid ikke usandsynligt, at aktivitet i sig selv (det værende både fysiske, men også mentalt og socialt) kan være fordrende for at komme sig over det. Her kan blandt andet Hjernerystelsestrappen være en hjælp, da den kan støtte i at sørge for en gradvis eksponering for de ting der udtrætter.

Derudover har andre forsøgt at kigge på psykologiske interventioner der skulle hjælpe på søvn og hjernetræthed. Men desværre er der lavet få for studier til vi kan lave nogen konklusioner på området.7 Af samme årsag kan vi heller ikke på nuværende tidspunkt udtale os om, hvorvidt stringent energistyring hjælper eller faktisk forværre din tilstand. En for hård energistyring, hvor du direkte undgår ting, vil nemlig formentlig ikke være fordrende på den lange bane.

Afslutning

Vi ser grundlæggende at hjernetræthed er en udfordring som en stor del af hjernerystelsesramte oplever – især i begyndelsen. Meget tyder dog på at generne bliver bedre med tiden – men at de der oplever denne træthed, desværre også risikere at opleve længere forløb. 

Fysisk aktivitet og aktivitet generelt, er også her det greb der anbefales som best practice, ud fra den viden vi har på nuværende tidspunkt. Forhåbentligt er det dog et område vi bliver klogere på de kommende år. 

Referencer