Hjernerystelse | Commotio Danmark

Tinnitus ved hjernerystelse

Opdateret: 1. januar 2024

Tinnitus og hjernerystelse

Tinnitus er en auditiv forstyrrelse, hvor man stadig ikke kender den egentlige oprindelse. Det anses som en fantomlyd, der opstår ved mangel på intern eller ekstern akustisk stimuli.1,2 Udover at tinnitus kan opstå som følge af hjernerystelse, så deler tinnitus og hjernerystelse også flere af de samme følger.  

Hvad er tinnitus generelt

Ordet “tinnitus” har sin oprindelse i det latinske “tinnire”, hvilket betyder “at ringe”, og refererer til en lyd, der ofte beskrives som et susen i ørerne. De fleste studier indikerer, at forekomsten af tinnitus i den generelle befolkning ligger mellem 10 og 15 %, dog hælder det ofte mod 10 %.5 Tinnitus defineres som det bevidste udtryk af en lyd, der opstår ufrivilligt i hovedet på dets ejer eller forekommer at gøre det.9 Med andre ord er det oplevelsen af at høre en lyd uden tilstedeværelsen af akustisk stimuli.10

Risikofaktorer for udvikling af tinnitus inkluderer primært høretab,6 eksponering for høje lyde og støj på arbejdspladsen eller i fritiden,6 samt faktorer som fedme, rygning, alkoholforbrug, hovedskader, gigt og hypertension.6,7 Derudover kan genetiske faktorer også spille en rolle.8

Teoretisk set stammer den auditive opfattelse af tinnitus fra tab af sensorisk input fra cochlea til den auditive thalamus (bottom-up-generering) og/eller omorganisering af centrale neurale netværk, der er ansvarlige for opmærksomhed, følelse og hørelse (top-down-ændringer). Neurobilleddannelsesstudier har identificeret flere neurale systemer, der er forbundet med generende tinnitus, herunder de dorsale og ventrale opmærksomhedsnetværk, default mode network, limbiske, auditive, somatosensoriske og visuelle hjernenetværk.11

Tinnitus ved hjernerystelse

Tinnitus kan opstå som følge af hjernerystelse, hvilket også bekræftes af at hovedskader er en risikofaktor, samt at teorierne bag tinnitus alle involverer en ændring i hjernefunktionen.  Studier i en sportsbefolkning peger på at incidensen er på omkring 8 % hos hjernerystelsesramte.3,4 Incidensen ved hjernerystelsesramte er derfor en smule lavere, end den generelle prævalens i befolkningen. Kvinder har umiddelbart en lidt højere incidens, selvom det ikke tyder på det er en klinisk relevant forskel.3

Følger af tinnitus kan blandt andet være depression og angst,14,15 hvilket også kendes fra hjernerystelse.

Behandling

Tinnitus Retraining Terapi, en alternativ terapiform der forsøger at hjælpe tinnitusramte,  har været brugt i mange år, men evidensen peger på at det ikke har nogle yderligere effekt end almindelige psykologisk hjælp.11 Derudover har man kigget på adfærdsterapi, hvor kun kognitiv adfærdsterapi har skilt sig lidt positivt ud.11 Men en litteraturgennemgang fra Cochrane i 2020, viste kun lav til moderat evidens for at dette har en effekt, hvilket skyldes at man i de brugte studier kun havde sammenholdt med hvis man intet gjorde for at behandle tinnitus.12 Det er ikke usandsynligt at den oplevede effekt i denne sammenhæng er placebo. Heller ikke lydterapi har vist sig effektivt i behandlingen af tinnitus,13 lige som stimulering af vagusnerven også mangler solidt evidensgrundlag.2

Et af de største problemer i at finde en effektiv behandling, er den store heterogenitet der findes ved tinnitus. Der er simpelthen for stor forskel på patienternes kliniske tilstand.11 Derfor anbefales for nuværende psykologisk hjælp, herunder kognitiv adfærdsterapi til den egentlige tinnitus. Herudover anbefales fysisk aktivitet og gradvis eksponering som behandling af hjernerystelsen. 

Referencer

Se også