Læs mere om de typiske spørgsmål ved hjernerystelse her
Du er blevet ramt af hjernerystelse, og ved nu ikke hvad du skal gøre – måske er det derfor du er kommet forbi her. Vi vil i det følgende prøve at skitsere hvordan du skal forholde dig det næste stykke tid, for at give kroppen og hjernen de bedste muligheder for at komme sig hurtigt.
Akutfasen
Akutfasen er de første 24-48 timer efter du er kommet til skade. Den er navngivet “akutfasen”, da skaden er opstået uventet – den er akut. I denne periode er det vigtigt at du hviler dig så meget som du overhovedet kan. Det er vigtigt at du sover så meget som du kan – og meget gerne uafbrudt.1 Det er også vigtigt at du får taget kontakt til en læge/hospitalet i denne fase, så du kan få den rette lægelige hjælp fra starten.*
Du kan risikere at blive indlagt, hvis lægerne på hospitalet er tilpas usikre på om der er mere alvorligt i vejen, eksempelvis hjerneblødning. Formår du at komme inden for seks timer kan de fleste skadestuer tjekke det der hedder S100B, for at sikre sig der ikke er sket værre ting end hjernerystelsen. S100B bruges også for at undgå at lave en CT-skanning. En skanning kan dog også være en mulighed hvis du kommer senere end seks timer.2 Dette er også i tråd med de skandinaviske retningslinjer.3 Det er dog værd at noterer sig, at de skanninger ikke kan vise om du har hjernerystelse.4 Viser S100B eller skanningen at der ikke er noget i vejen, så kan du godt sove igennem om natten, uden at blive vækket.2
I denne fase anbefales det også at holde sig fra indtag af koffein,8 og alkohol. Derimod er der intet til hindre for at spise kulhydratrig kost, som nogen advarer mod. Det anbefales dog stadig at spise som du plejer.
Genoptræningsfasen
Som ramt af hjernerystelse, vil du komme i denne fase starter så snart du er kommet gennem akut-fasen, altså allerede efter 24-48 timer. I denne fase påbegyndes det man populært vil kalde genoptræningen. Det kaldes den, da kroppen og hjernen her kræver genoptræning efter skaden. Hjernen skal lære at snakke rigtigt sammen med resten af kroppen igen. Denne genoptræningsperiode kan varierer fra alt mellem få dage til flere måneder eller år. For langt størstedelen drejer dig sig dog om under tre uger.5
Genoptræningen handler om, at du skal finde ud af hvad du kan holde til. Dette kan man gøre gennem flere tiltag, og Hjernerystelsestrappen kan her være en god hjælp. Derudover er det vigtigt at komme i gang igen. Både fysisk aktivitet og aktivitet generelt er fordrende for at komme sige. Derfor kan det også være en fordel at få testet hvad man kan holde til.
Sørge for hele tiden at bygge på de ting du kan, men også finde ud af hvor din grænse går. Og pas på med ikke at isolerer dig totalt fra omverdenen.
Det er vigtigt at huske at Hjernerystelsestrappen ikke er en komplet guide til alle – nogle vil kunne tage den som den ser ud her, andre vil skulle bruge flere trin på vejen. Men det er vigtigt ikke at være bange for at få presset sig selv. Mens det at presse sig selv for nogle kan være at stå ud af sengen, kan det for andre være at cykle en let tur på fem kilometer. Det er imidlertid vigtigt at få gjort noget, da inaktivitet medfører dekonditionering og dermed øget sandsynlighed for vedvarende symptomer. Dekonditionering betyder kort sagt, at du fralærer dig evner du havde tidligere. Når du herefter genoptager en aktivitet, vil denne kunne opleves svær og medføre opblussen af symptomer.
Anbefalingen mod at holde sig fra koffein er ikke længere gældende i denne fase, men det anbefales stadig at holde alkoholindtaget på et minimum.
Vedvarende symptomer efter hjernerystelse
Vedvarende symptomer efter hjernerystelse (VSeH), tidligere kaldet postcommotionelt syndrom (PCS), er betegnelsen for den tilstand man er i, når symptomer fra hjernerystelsen er vedvarende. Postcommotionelt syndrom betegnes ofte først efter tre måneder, men faktisk kan betegnelsen “vedvarende symptomer” bruges allerede efter to uger, da det forventes at langt de fleste oplever klinisk helbredelse indenfor denne tidsramme.6 På nuværende tidspunkt har vi dog ikke konsensus for en standard definition af VSeH – vi arbejder kun med tidsrammen. Dette skyldes en stor heterogenitet i symptomerne. En definition baseret kun på tidsrammen for symptomerne, gør det usandsynligt at vi forstår problemet yderligere, og forbedre ikke chancerne for at finde virksomme behandlinger.6
Vedvarende symptomer skyldes ikke nødvendigvis en vedvarende hjerneskade som følge af hjernerystelse. Faktisk er det ikke unormalt at almindelige symptomer misfortolkes som stammende fra hjernerystelsen. Netop dette gør, at det er absolut nødvendigt at man får styr på eventuelle præ-eksisterende symptomer eller skader, når man laver undersøgelsen af VSeH.7
Det betyder også at behandlingsmulighederne pt. er små. Ikke mange behandlinger har vist sig effektfulde. Fysioterapi kan have en effekt hvis du har cervikale eller vestibulære problematikker, mens individspecifik aerobisk fysisk aktivitet, der ikke forværre symptomerne, også har vist sig virksomt helt generelt.6,7 Hvis du oplever nogle psykologiske reaktioner på vedvarende symptomer, eksempelvis depression eller angst, vil du også opleve en bedring gennem samtaler med eksempelvis en psykolog.
Vejledning efter hjernerystelse
Find vejledning efter hjernerystelse her: Vejledning efter hjernerystelse
Noter
* Dette er ikke bare vigtigt for dig og din helbredelse, men også i forbindelse med en potentiel forsikringsag fremadrettet.
Referencer
- Myte 12
- Myte 4
- Unden J. et al., BMC Medicine 2013, 11:50, doi: 10.1186/1741-7015-11-50
- Myte 27
- McCrory P. et al., BMJ 2017, 51:11, 838-847, doi:10.1136/bjsports-2017-097699
- Makdissi M. et al., BMJ 2017, 51:12, 958-968, doi:10.1136/bjsports-2016-097470
- Harmon K. et al., BMJ 2019, 53:4, 213-225, doi:10.1136/bjsports-2018-100338
- Troijan T. et al., Curr Sports Med Rep 2017, 16:4, 247-255, doi:10.1249/JSR.000000000000038
