Vi skriver gerne længere tekster om hjernerystelse, men i det følgende vil vi prøve at opsummere hvad vi ved om hjernerystelse lige nu. Vi vil forsøge at linke til uddybende artikler under hvert punkt.
- Hjernerystelse er “et slag til krop eller hoved, der giver komplekse, men forbigående, ændringer i hjernen“.
- Du skal IKKE have været bevidstløs eller have hukommelsestab for at få diagnosen “hjernerystelse”
- Kun omkring 3 % oplever bevidstløshed
- Kun omkring 10 % oplever hukommelsestab
- Der er årligt mellem 0,6 og 1,2 % af befolkningen der rammes af hjernerystelse. Det svarer til mellem 36.000 og 72.000 i Danmark.
- Man taler om vedvarende symptomer efter hjernerystelse, når der er gået 14 dage hos voksne og en måned hos børn.
- Postcommotionelt Syndrom er ikke længere en diagnose. Den er fjernet fra og med ICD-11, og i litteraturen anvendes nu i stedet Persistent Post Concussive Symptoms (PPCS) eller på dansk Vedvarende symptomer efter hjernerystelse.
- Komplet hvile har negative effekter på chancen for at komme sig. Aktivitet er vigtigt efter den akutte fase (24-48 timer) er overstået, da dette har positive effekter på chancen for at komme sig.
- Isolation, nedrullede gardiner og anden stimulibegrænsning virker hæmmende for rehabiliteringen.
- Man behøver ikke at undgå skærme, så længe man ikke overgør det.
- Psykisk sårbarhed, fx. depression, der eksisterer før skaden, ser ud til at forøge risikoen for vedvarende symptomer.
- Hvis forældre udviser stress, tyder det på at børn har længere forløb.